Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnljot Gelline (1870) - Annen sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARNLJOT GELLINE 187
bønderne veg, men kastet
tunge, trossige ord.
Brakende drog hen over dem
uvejrsbygen før striden, —
da steg Tore lagmann op,
æskede lyd med slag.
Gammel han stod og mægtig,
så sig omkring blant Jæmtlands mænn,
som om med savn han søkte
åsyn fra fordums tid.
Eller som om han hørte grannt
Jæmternes rådløse tanke-sværm
dirrende suse mot ham,
for at få magt og mot.
Mismot sank i hans øje,
hovedet langsomt lutet. Da fallt
sorgfulle ord fra hans læber,
håbløst som regn i høst.
„ Spurt har jeg i den senere tid,
om hvorledes i Norge
Olav, kallet den digre mann,
bygger med ny-skapt lov.
Og det turde vel siges højt,
vor er avfældig bleven:
her står grovest ugjærningsmann
midt på et fredlyst ting!
Odin bliver for gammel nu,
drages nok stærkt med hosten,
ellers han talte så tungt idag,
at du dig skammet væk!
Men skal hans love tie
her på Jæmternes vinterting,
tier og Tore lagmann,
hele hans liv var lov.. .
Tal så du, Arnljot Gelline,
Jæmterne heller hører dig.
Tinget er herved hævet,
lagmann I har ej mer.“
Ned han steg; med skjælvende hånd
tok han den gamle lovbok op,
helsede ingen frænde,
vændte sig om og gik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
