Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnljot Gelline (1870) - Annen sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188 ARNLJOT GELLINE
Som en gråvævet, regnmæt sky
hænger på skogens grener,
trykkede lagmannen Tores ord
Jæmternes tunge sinn.
Bøjde stod“ mænnene, tause,
hyllet i skam og anger,
stirrede hvær i sit eget liv,
hugsende fædres ord.
Minner steg op og lyste
skjærende gjænnem mørket,
sværd for ut, og hopen
togede atter frem.
Arnljot Gelline møtte
rolig med likblek mine,
æskede lyd og sagde:
„Lad mig få tale først!“ —
Men på et vink av hans højre hånd
kastede de, som stod ham næst,
kufterne av, da såes
brynjer og blanke sværd.
Ret som når lynet svinger
uvæntet foran vindvet en kvæll,
blev det i laget stille;
hvært av hans ord blev hørt.
„ Røver jeg nævntes, da hit jeg kom
Men I glæmmer nok, Jæmter,
at I først mig røvede alt
som for et liv har værd.
Stimann jeg også nævntes;
men I glæmmer nok, Jæmter,
at I lumsklig på stimanns vis
brænte min faders gård.
Morder jeg også nævntes;
men I glæmmer nok, Jæmter,
at I dræpte min gamle far,
medens han lå og sov.
Hit drog far min fra fremmed land,
lossede skib og kjøpte gård,
bodde rolig i bygden,
ukjænt og uten ven.
Aker han brøt og sådde,
kvæg han drættet og solgte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
