Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnljot Gelline (1870) - Annen sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 ARNLJOT GELLINE
Hør mig, Jæmter: I tok min far,
jaget mig ut i sneen,
slet al glæden av livet,
sådde så hævn deri.
Fosterlandet I også tok,
fremmed jeg går i værden;
uven mig er hvær eneste mann
siden min broders død.
Men I tok min eneste bror,
Vikar av Tiundaland; han drog
over til Olav Trygvason,
tigget sig dåb og tvætt.
Mørkt var det for ham vorden;
først ved det røde Svolder
smilte han æn én gang i sit liv,
helsede hjæm og sank.
Som en mén-skutt, langhåret ulv
slæper jeg kring mine store tap,
blodstripen ligger efter
av de rinnende sår.
Hvem er den annens skyldner mon?
hvem kan vel regnskap kræve?
Jæmter, Jæmter, I skyller mig
langt mer, æn et liv er værd!
Tit når ensom jeg sitter
hist i de store skoger,
skuer om kvæll ut over
al eders fagre bygd. . .
lysenes klare stjærneblink
sender sin fred i natten ut,
varsler om kommende morgen
for den dagtrætte mann —
da går lavt gjænnem sinnet
længslernes dunbløte flytfugl-flok,
kagler og våren vejder,
finner den ej, og dør.
Da jeg hader slet ingen mer,
skjønt jeg fik sår til døden,
stjærnerne skinner stille
ned i mit stærke liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
