Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnljot Gelline (1870) - Tredje sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 ARNLJOT GELLINE
Harmfull hævet hun hovedet; barmen
gik som et hav;
højere, højere væltet den harmen,
intil hun hvisket:
„Ingen som dig jeg engang ælsket;
sant har du set.
Ingen, nej ingen jeg herefter hader
høj’re æn dig.“
Og hennes tårer
stansede alle.
Smilte nu Arnljot, og svar han sendte,
sagte som hun:
„ Sørger du sårt over fallne fader,
sørger og jeg.
N u har begge hvad begge vilde,
nu har de hævn;
men vort møte ved nat skal fælge
fædrenes brudd,
bøje de vredes
baner tilsammen/’
„Aldrig jeg lever den dag jeg glæmmer,
hvad du har gjort,
aldrig jeg bliver din viv eller tærne;
prøv, om du tør!“
„Skjøn er kvinnen, når slik hun skjænder;
kraftløse storm
kvæger mit brænnende bryst og salver
åsyn og sinn.
Tal, til du trættes,
hæld dig så til mig!“
„ Kraftløs er ingen som frygt ej kuer,
forbund har jeg:
krænk, hvis du kan, min vilje — jeg kaller
døden til hjælp!“
„Ej skal du dø i fagreste alder,
over dit fang
frugtbare år av vor ungdoms fylle
falle skal først.
Døden har høstet,
nu skyter livet.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
