Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnljot Gelline (1870) - Sjette sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 ARNLJOT GELLINE
Mørkt igjæn, og i mørket et dødsrop.
Kom det fra os, eller var det varsel?
Nej, her er utryggt på siden av skibet; —ro på!
Ej var I rædde tilforn.
Se, en båt med en eneste mann i!
Fossende ror han mot storm og strømgang.
Ro, mine mænn, vi er hundre, han ikkun én,
ro, vi må se hvem han er!
Ho, der kvælver han båten, — og væk!
Nej han er der, på den andre siden!
Atter han kvælver og synker, — se, nu er han der!
Videre! — æns ikke ham!
Her er langt ifra Bretlands mjødhorn,
langt ifra Irernes kirkeklokker.
Sig, er det storm, det som driver så styggt ifra vest,
da er vi døden viss.
Hvem kan se, hvem vet, hvor vi færdes?
Atter et blinkende isfjæll stiger;
læns: Men i læ høres brænningens rovdyr—Vænd om!
Ut imot havet på ny!
Hvo er han som iblant eder sitter,
midt på den midterste toften? Svar mig!
Se ham, han rager i sky som et krone-hvælvt træ,
skodden sig løfter omkring.
Ut fra åsyn og hjælm går der lysning,
blå er hans klædning, og rød-lett skjægget,
rundt faller lynild. Ser I hans hærder, hans hals,
ser I hans øjeglans!
Vældens mann, hvem er du, hvor er vi?
Uker vi sejler i nat og under.
Hvorledes kom du ombord, og hvad vil du hos os —
bringer du død eller liv?“
Svarte hin, og det stilnede av:
„Her ligger leden du længtes efter,
dengang du ønsket uændelig fare på hav!
Her står den stærkeste strid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
