Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnljot Gelline (1870) - Sjette sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 ARNLJOT GELLINE
„ Skjøn er du, og din tale trøster.
Visst er vi nu ved dødens kyster,
lykke-sælere er at løftes til ære med dig —
æn på et ishavs bund.
Men hvor ligger hint skinnende land?
Hvem er du, at du dit kan føre?
Ikke jeg giver mig selv og min tro på dit ord,
s e må jeg selv og forstå.“—
„Kjæmp med mig, og mit navn du kjænner!“
svarte den andre og stort sig rejste:
„ Løftet i døden på skyernes kvælvede skjold
selv ser du alt og forstår.
Kom og lev Ejnherjernes kampliv,
falle på val og stå op til gilde!
Nævnes av skalder dit navn over gudernes bord,
synger det siden sig selv.“
Svarte Arnljot: „Er det til kamp,
at jeg skal bæres fra dødens kyster,
til en uændelig kamp, uten fare og helt uten mål,
synker jeg hellere her.
Usselt tykkes mig gudernes liv:
kjæmpe hvær dag, for kun at kjæmpe,
falle på skrømt, og stå op for at falle på skrømt —
lek, ikke liv, er det.
Løft mit liv til de lysere lier!
Har du ej svar på de tusen spørsmål,
fødd av mit savn, av min ve, av min brænnende harm:
heller den tausç død.“ —
„Dåre, ti!“ — ned fra luften lød det.
Mænnene skalv, det var tordnens stemme,
mørkt var det vordet, de så ikke op, ikke ut,
stemmens døn skræmte ned.
„Kast dig ut i den nat hvor du kaver!
Den som ej glædes, idet han kjæmper,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
