Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnljot Gelline (1870) - Ottende sang - Niende sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 ARNLJOT GELLINE
Frem skjøt den lydende, lysende linje,
regnstormen tårnet på begge sider,
mørk som en mur;
men på den mælk-hvite, tonende bro
viftet ej hår, og lys ej flaggret.
Videre frem over fjællene gled den — —
kom som en stjærne, svandt som en stjærne.
Længe han stod. — Men så fallt han ned,
ned på sit åsyn og sagde stille:
„Var det kun drøm, som drog forbi mig,
da er den mer æn alt jeg har levet;
men var det liv ...
da vil jeg leve med det!
Olav Haraldson, Norges konge,
han var dette; — ham vil jeg kåre!
Han har mer æn sin egen styrke,
højere mål æn jeg har funnet.
Ham må jeg finne!“
NIENDE SANG
SOMMERTOGET
Og det var Olav Digre,
kom over skogen ned mot Trøndelag,
hæren sig bugtet langsomt
i solen.
Foran, ned imot dalen,
efter — ænnu i mark og myr — den drog.
Kongen red hele dagen
alene.
Alt var det ledet en stund
frem på sommer’n.
Ingen sig kongen nærmet; —
skjønt hvært et hjærte strømmet fullt, de taug:
skrånende blidt lå hjæmmet
fremfor dem.
Fugler steg op av aker’n,
ut over skogen middagsrøken drog;
nogle bad bispen sjunge
for Herren.
Fagnad er hjæm at se
efter fravær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
