Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnljot Gelline (1870) - Niende sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARNLJOT GELLINE 219
„ Herre, dit folk har nedtrådd
min åker.“
Kongen red akeren rundt,
og den rejstes.
Møtte på ny en bonde:
„Hjælp mig, min konge, sønnerne vil med;
men de er altfor unge,
jeg bant dem.“
Smilte den fromme herre:
„Slip dem, min ven, og følgesmann dem vær;
da vil I alle komme
fra kampen.“
Far fulgte sønner — og de
fulgte kongen.
Møtte dem mange bønder,
sammen de stode, helsede sin drott:
„Herre, hvad kan vi vænte,
som følger?“
„ Falle for Kristi åsyn,
tape jert gods, og alle I har kjær,“
svarte kongen rolig;
red vidre.
Bønderne våben sig fant
og fulgte.
Møtte tre hundre skogmænn,
strømmet isammen fra hvært strøk omkring,
mest dog fra Jæmtlands-skogen;
de sagde:
„ Stort er at se dig, drottin,
drage til slag mot overmagt og had;
vi vil slå følge med dig
på færden!“
„ Ingen kan følge, som ej
er en kristen.“ —
Red han så frem i dalen,
kvællsol fallt på, med himmelen som blod,
åser og lange lier
i luer.
Stålgrå og kold gik elven
bredt mellem myrer, oreskog og lyng,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
