Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnljot Gelline (1870) - Tiende sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 ARNLJOT GELLINE
„ Brødre vi er fra Jæmternes land,
Tore vi heter og Afrafaste.
Kjæmper vi var hos Arnljot Gelline;
nu er vi dine,
vi, vor flokk, vel tretti mann.“
„Hvor har I Arnljot? Kommer ej han?“
Kongen kun svarte; — men Tore sagde:
„ Tungsinnt blev Arnljot, langvejs han for.
Ingen har spurt
sagn fra ham. På hav han blev.“
Kongen blev stille, glæmte dem rent.
Ingen av alle de andre talte.
Kun Finn Arneson gav dem et nik;
han fant dem bra; —
atter kongen spurte dem:
„Mig vil I tjene; — tjener I da
Jesus Kristus, vor alles Herre?“
„Nej, vi har aldrig tjent nogen gud; —
hæfte det var!
Hvær gjør det ham synes best.“
„Tror I på intet?“ — „Jo, på os selv;
det gjorde Arnljot, og det vi lærte.
Mon dine mænn som tror på en Gud,
har på en dag
mere gjort æn én av os?“
„Tusene fold; ti stimænn I er;
det kan jeg se; I ondt kun gjorde.
Men hvis I længes, — dåben er bod:
tvætt med jert blod
synden i min sanne sak!“ —
„Ja, vi har alle hug på et slag;
aldrig vi stod i en ordentlig fylking.
Ære det er, og æren er størst,
konge, hos dig;
men med dåben går det ej.“
Kongen dem svarte: „Vil I kun slåss,
søk jer da rum på den andre siden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
