Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnljot Gelline (1870) - Tiende sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARNLJOT GELLINE 225
Her kjæmper de som tror på en Gud,
giver sig selv,
sejrer, faller i Jesu navn/’
Rejste sig Finn, han kunde ej mer
styre sit utålmod; men kongen
så i hans øjne ... møttes de da,
intil at Finn
sat som før ved kongens knæ.
Bjørn var forgjæmt i sit sorte hår,
mens at hans store tungsinnte øje
fløt over alle halvslukte bål.
Nætop en sang
steg fra moen langsomt op.
Brødrene længst hadde vændt sig bort,
undrende så de en stund på hværandre.
„Nej,“ sagde Tore, Jeg vil ej gå, —
kjæmpe jeg må;
helst hos ham som har så få.“
Afrafaste betænkte sig dog:
„ Dette med dåben er altfor farligt.
Finner du ej det er hekseri?
Denne skvætt vand; —
så de ord som kviskres til?“
Tore nu svarte: „Visstnok jeg tror,
dåben forhekser, det kan jo se’s:
alle de døpte hænger ved kongen
hele sit liv.
Men hvad skar, om vi så gjør?“
„Nu er det andre gangen idag“
— Finn samtidig til kongen mælte —
„kjæmper du vraker, håndfaste mænn;
er det vel klokt?“ —
Kongen sagte svarte så:
„Vraker dem ej; de kommer igjæn.
Men om de også blev alle borte:
mine, som ser jeg tror på min tro,
tror på den selv;
dette styrker vor lille flokk.
jBjønjspn: .Samlede værker. I. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
