Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnljot Gelline (1870) - Fjortende sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARNLJOT GELLINE 241
aldrig dans med møen
midnat om bålet,
aldrig gilde-mjøden
til kvad
stod for dem som dette;
hærskrik de hørte,
hugde så i takten
dertil.
Det var som de hædret
dem som de hugde,
ti i kongesamfund
de sloss.
Ej de hugset mere
messen og dåben,
selve de nu døpte
og sang.
Arnljot så de foran;
halvt som i tåke
bærgstor frem han dukket
iblant.
Sværd i højre svang han,
spyd i den venstre,
døn og skrik og hær-flugt
omkring.
Dette var den første
gang han sig glædet
ved sin dåd i livet
og lo.
Foran ham lå færden,
høj som et solfjæll,
rundt omkring det blinket
og sang.
Det var som han bares
opad på hænder,
for hvært hugg alt høj’re
han steg,
intil han på toppen
over sig skuet
smilende og dag-mild
en mø.
Ingigerd jo var det;
men mellem tusen,
hvitklædd, som i skyer,
hun stod,
Bjørnson: Samlede værker. I. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
