Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnljot Gelline (1870) - Fjortende sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242 ARNLJOT GELLINE
smilte så og rakte
hænderne mot ham . . .
da det var som sank han
imot.
Men igjæn han samlet
tanken — og intet
så han, uten slaget
han slog.
Intet heller hørte,
uten det hær-tak
hele hæren sejrende
skrek.
Ti på flugten fienden
for som i ville,
rædsel hadde slaget
hvær mann.
Se, på himlens bue
solen i blodhav,
alt på jorden også
blev blod,
skogene og marken,
elven og sanden,
mænnenes åsyn —
blev blod.
Blod-skjær over gårdene,
gullgule akre,
kongens hvite banner
blev blod.
Jærtegn ifra himlen
tyktes dem dette,
Olav konges Gud var
nu vred!
Fælne alle flygtet
ut imot skogen,
vilde der sig gjæmme
for Gud.
Rædsel rev den ene
bort fra den andre,
ingen mere kjænte
sin hær,
hugde vej for flugten
blant sine frænder,
fejge fællte tapre
av frygt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
