Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Femte kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310 SYNNØVE SOLBAKKEN
og strøk hans kinn, mens hennes tårer fallt varme på hans ansigt.
Sæmund var oppi øjet med det ene ærme, flyttet så moren blidt
til side: „Lad mig likeså godt ta ham straks,“ sa han. Og han
tok vel op under hans skuldre med den ene hånd, litt nedenfor
ryggen med den andre —: „Hold på hodet, du mor, om han
ikke skulde ha kraft til at bære det.“ Hun gik foran og holdt
på hodet, Sæmund søkte at komme i skridt med henne, og snart
lå Torbjørn på sengen i det andre kammerset. Efter at de nu hadde
bredd over ham og lagt ham vel til rette, spurte Sæmund om
gutten var kommet av gårde. „Der ser du ham!“ sa moren, og pekte
ut. Sæmund åpnet vinduet og ropte ut: „Er du fremme om en time,
skal du få din årsløn to ganger; — det er det samme om du
sprænger hæsten.“
Han gik atter bort til sengen, Torbjørn så på ham med store,
klare øine, faren måtte se på dem, og da begynte hans at fugtes.
,Jeg visste det vilde ænde slik,“ sa han sagte, vændte sig og gik
ut. Moren sat på en krakk inne ved sønnens føtter og gråt, men
hun talte ikke. Torbjørn vilde tale, men han følte det fallt sig
tungt, derfor tidde han. Men han så på moren uavbrutt, og moren
hadde aldrig set slik glans i hans øjne, heller aldrig hadde de
været så fagre, hvilket syntes henne et slemt forbud. „Gud
Herren han hjælpe dig!“ brast det ændelig ut; Jeg vet, at Sæmund
vælter overænde, den dag du går væk.“ Torbjørn så på henne med
ubevægeligt øje og ansigt. Blikket for like igjænnem herme, og
hun begynte at be sit Fadervor for ham; ti hun tænkte, han
kun hadde litt igjæn. Mens hun da sat der, rant det henne i sinn,
hvor kjær han fremfor nogen hadde været dem alle, og nu var
ingen av søsknene hans hjæmme. Fik hun da bud op til sæteren
efter Ingrid og en yngre bror, kom så igjæn og satte sig der som
før. Han så ænnu på henne, og blikket var henne en salmesang;
det førte hennes tanker mildelig in i de bedre ting, og gamle
Ingebjørg blev andagtsfull, tok Bibelen frem og sa: „Nu vil jeg læse højt
for dig, så du kan ha det godt.“ Da hun ingen briller hadde ved
hånden, slog hun op et sted, som hun omtrent kunde utenad fra
hun var pike, og det var av Johannes’ evangelium. Hun var ikke
viss på, at han hørte henne; ti han var ubevægelig som før,
stirret blot på hende, men hun læste dog — om ikke for ham,
så for sig selv.
Ingrid kom snart hjæm for at bytte med henne; men da sov
Torbjørn. Ingrid gråt uten ænde; hun hadde begynt med det,
før hun gik fra sæteren; ti hun tænkte på Synnøve, som intet fik
vite. Nu kom doktoren og undersøkte ham. Han hadde fåt
et knivstik i siden, var også ellers blet slåt, men doktoren sa intet,
og der var ingen som spurte ham. Sæmund fulgte ham in i syke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
