Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Annet kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARNE 343
Har du set han Nils sætte foten frem i dansen?
Er du jænte, så gå! — det er for sent, når du har tapt sansen.
Disse to vers kunde bestemoren, og kom dem bedre i hug nu
da de ikke blev sunget. Hun sa intet til gutten, men til moren
sa hun: „Lær gutten godt om din egen skam; glæm ikke de to
siste vers!“ —
Nils skrædder hadde drikken slåt ned, så han ikke længer var
den samme som før. Der var dem som mente, at snart var han
takendes.
Da hændte det sig, at to Amerikanere gjæstet bygden og hørte
om, at der i nærheden var bryllup, som de straks vilde se for at
komme efter skikkene. Der spilte Nils. De gav en daler hvær i
spillepenger og bad om hallingen. Ingen vilde by sig til at danse
den, så meget han også blev bedt. Nogen og hvær bad Nils selv
danse: „han var dog den beste.“ Han vægret sig, desto stærkere
blev opfordringen, tilsist enstemmig, og dette var hvad han vilde.
Han gav felen til en annen, tok trøje og hue av, trådte in i
kred-sen og smilte. Nu fulgte den gamle opmærksomhed ham, og det
gav ham også den gamle kraft. Folk trængte så nær sammen
som muligt, de bakerste krøp på bord og bænker, nogen jænter
stod højt over de andre, og den fremste av dem — høj med lyse,
brunt-vækslende hår, men blå øjne dypt under en stærk panne,
en lang-trukken munn der ofte smilte, og da litt til den ene side
— var Birgit Bøen. Nils så henne, idet han kastet øjet op efter
biten. Det spilte op, der intrådte dyp stillhed, og han gav sig i
vej. Han slængte sig henad gulvet, gik efter den ene side halvt
på skakke, i takt med felen, diltet, kastet benene nu og da i kors
under sig, spratt op igjæn, tok stilling som til kast — og gik på
skakke som før. Felen førtes av en dygtig hånd. Slåtten tok
mere og mere brand, Nils kom mere bakover med hodet — og med
ett lå støvlehælen til biten, så støvet drysset ned over dem. Folk
lo og skrek omkring ham, jænterne stod, som kunde de ikke drage
pusten. Slåtten hujet in imellem dem, ægget på ny med værre
og værre rykk. Han stod heller ikke imot, la legemet forover,
småsprang i takt, rettet sig som til kast, narret, slæntret som før,
og da han så ut som han slet ikke tænkte på sprang, dundret
støvlehælen mot biten, og om igjæn, om igjæn, så rundkast forover,
bakover, og stod han hvær gang like rank på foten. Han vilde
ikke mere. Felen gjorde nogen kåte rænn ut fra slåtten, arbejdet
sig ned i en dyp tone, hvor den sittret av og kom bort i et enkelt
langt strøk på bassen. Gruppen spredtes, en stærk samtale, hvori
rop og skrik avløste stilheden. Nils stod op efter væggen; da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
