Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Ottende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368 ARNE
da?“ — „Hvad jeg vil være? Har du hørt slikt? Ingenting vil
jeg være.“ — „Nu ja, så vær ingenting.“ Nu lo jænten. En
stund efter sa hun alvorlig: „Det er styggt av dig, du kaller mig
ingenting.“ — „Herregud, når du selv vil være det!“ — „Nej,
jeg vil ikke være ingenting.“ — „Godt, så vær alting.“ — Jænten
lo. En stund efter med sørgmodig stemme: „Slik gjorde aldrig
præsten nar av mig.“ — „Nej, han gjør dig bare til nar.“ —
„Præsten? Så snill har du aldrig været med mig som præsten.“
— „Det vilde nu også være for galt.“ — „Sur mælk kan aldrig
bli søt.“ — Jo, når den kokes til myse.“ Her skratlo jænten.
„Der kommer mor din.“ Så blev hun alvorlig igjæn.
„ Slikt langtsnakkende kvinnfolk som den Præstefruen har jeg
aldrig i mine levedager truffet på,“ skar en skarp, kringmælt røst
in.“ „Skynd dig nu, Bård, rejs dig og sæt båten ut! Vi kommer
ikke hjæm inat. — Fruen vilde, jeg skulde passe at Eli gik tør
på benene. Jagu får du passe det selv! Hvær morgen gå tur for
bleksottens skyll! Bleksott mig her og bleksott mig der! — Rejs
dig nu, Bård, og sæt båten ut; jeg som skal sætte dejg i kvæll!“
— „Kisten er ænnu ikke kommet,“ sa han og blev liggende. „Men
kisten skal heller ikke komme; den skal stå til første prækendag.
Hører du, Eli, løft på dig; tag panken din og kom! Rejs dig nu,
Bård!“ — Hun avsted og jænten efter. „Kom nu; men så kom
nu!“ lød det nedenifra. „Har du set efter nøklen i båten?“ spurte
Bård og blev liggende. „Ja, den står i,“ — og Arne hørte henne
nætop kakke den i med et øsekar. „Men så rejs dig nu, Bård!
Vi skal da ikke bli liggende her inat?“ — ,Jeg vænter på kisten.“
— „Men, kjære, velsignede dig; jeg har jo sagt den skal stå efter
til første prækendag.“ — „Der kommer den,“ sa Bård. Og de hørte
ramlet av en vogn. „Men jeg har jo sagt den skulde stå efter til
første prækensøndag.“ — Jeg har sagt den skulde være med.“ —
Konen uten videre op og til vognen, bar panken, løp og andre
småting ned i båten. Så rejste Bård sig, gik op og tok kisten
alene.
Men bak efter vognen kom en jænte farende i stråhat og med
flaggrende hår; det var præstefrøkenen. „Eli, Eli!“ ropte hun på
lang vej. „Matilde, Matilde!“ svartes der, og op og mot henne.
De møttes oppå bakken, de tok om hinannen og gråt. Da tok
Mathilde op noget hun hadde sat ned i græsset; det var et
fugle-bur. „Du skal ha Narrifass, det skal du. Mor vil det også. Du
skal ændelig ha Narrifass ... jo du skal! — og så skal du tænke
på mig — og meget ofte ro ... ro ... ro over til mig!“ — og de
gråt begge meget. „Eli! kom nu, Eli! Stå ikke der;“ lød det
nedenifra. „Men jeg, jeg vil være med,“ sa Matilde; „jeg vil
være med over og sove hos dig inat!“ — Ja, ja, ja!“ — og med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
