Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Trettende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARNE 395
jeg hadde seget ned, der jeg stod: Hvad skulde jeg nu gjøre?
Brevet kunde jeg vel altid få avvejen, men pengene? Jeg fik ikke
sove i flere nætter for disse penger; jeg hadde dem en stund på
loftet, en stund i kjælderen bakom en tønne, og engang var jeg
så overgit, at jeg la dem i vinduet så han kunde finne dem! Da
jeg hørte han kom, tok jeg dem igjæn. Men tilsist fant jeg dog
ut måten: jeg gav ham pengene, og sa de hadde ståt ute fra den
tid mor levde. Han la dem i jorden, som jeg selv hadde tænkt,
og der kom de ikke væk. Men så skulde det hænde sig, at nætop
den høsten sat han en kvæll og undret sig over, at Kristian hadde
glæmt ham for bestandig!
Nu slog såret op igjæn, og pengene brænte; synd var det, og
til ingen nytte hadde synden været!
Den mor som bærer synd for sit barn, er den ulykkeligste
mor av alle — — og dog gjorde jeg det bare av kjærlighed.
Så skal jeg vel straffes derefter med at miste det kjæreste. For
siden midtvinters har han fåt igjæn den tonen, som han synger
når han længes; den har han sunget fra gutten av, og jeg hører
den aldrig uten jeg blir blek. Da kan jeg gjøre hvad det skal
være, og her skal du se“ — hun tok et lite papir op av sin
barm, viklet det ut og gav præsten, „her er noget han skriver på
imellemstunder; det går visst på den tonen. Jeg tok det med,
for jeg kan ikke se så fin skrift; kjære se, om der ikke står noget
om rejsen... “
Der var bare ett vers på dette papir. Til det annet vers stod
der en halv og en hel linje hist og her, som var det en vise han
hadde glæmt, og nu hugset frem igjæn, vers for vers. Men det
første verset lød:
Undrer mig på, hvad jeg får at se
over de høje fjælle?
Øjet møter nok bare sne.
Rundt omkring står det grønne træ,
vilde så gjærne over; —
tro, når det rejsen vover?
„Står der om rejsen?“ spurte Margit, hun hang ved præstens
øjne. ,Ja, det er om rejsen,“ svarte han og lot papiret synke.
„Visste jeg det ikke! Å Gud, jeg kjænte jo tonen!“ Hun så på
præsten med foldede hænder, bange, spænt, mens tåre på tåre
trillet ned over kinnet.
Men her visste præsten like så litt råd som hun. „ Gutten må
være alene om dette,“ sa han. „Livet forandrer sig ikke for hans
skyll, men det kommer an på, om han selv engang kan se mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
