Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Sekstende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412 ARNE
sat bruden, Præstefruen og Matilde, der var kommet fra byen
ens ærend for at pynte henne som brud; ti dette hadde de lovt
hinannen fra de var små. — Arne i klædesklær, rund,
tætsluttende trøje og med en krave som Eli hadde sydd, stod nede i en
av stuerne ved det vindu, Eli hadde skrevet „Arnea på. Det var
åpent, han stod ved karmen og så ut over det stille vand til
præste-gårdssiden mot kirken.
Ute i gangen møttes to som kom hvær fra sin gjærning, den
ene fra støen, hvor han hadde været med at ordne kirkebåterne;
han hadde en sort klædes rundtrøje, men blå vadmelsbukser som
farvet, så han var blå på hænderne; den hvite krave klædde hans
lyse ansigt og lyse lange hår; den høje panne var stille, om
munnen lå et smil. Det var Bård; han møtte én i gangen, som nætop
kom fra kjøkkenet. Hun var pyntet til kirkefærd, høj og rank,
kom sikkert gjænnem døren og hadde litt fart; da hun møtte
Bård, stanste hun, mens munnen drog op til den ene side. Det
var Birgit, konen. Begge hadde de noget at sige, men det
ut-tryktes kun derved at de begge stod stille. Bård var mere
forlegen æn hun, han smilte mere og mere, men nætop hans store
forlegenhed hjalp ham ut av det, idet han nemlig uten videre
begynte at gå op igjænnem trappen; „kanske du vil følge efter/’
sa han. Og hun gik efter. Heroppe på loftet var de ganske alene;
men Bård lukket dog døren i efter dem, og gav sig meget god
tid. Da han ændelig vændte sig, stod Birgit ved vinduet og så
utover; det var for ikke at se inover. Bård tok frem en liten
flaske av brystet og et lite sølvstøp. Han vilde skjænke konen
sin. Men hun vilde ikke ta derimot, skjønt han forsikkret det
var vin som var sendt dit fra præstegården. Så drak han den
selv, men bød henne et par ganger mens han drak. Han korket
flasken til, gjæmte den igjæn i brystlommen tillikemed sølvstøpet
og satte sig ned på en kiste. Det gjorde ham åbenbart ondt, at
konen ikke vilde drikke med ham.
Et par ganger drog han pusten langt. Birgit støttet for sig med
den ene hånd borti vinduskarmen. Bård hadde noget at sige;
men nu var det blet ænnu tyngre. „Birgit,“ sa han, „du tænker
vel på den samme idag, du, som jeg.“ — Da hørte han henne, for
hun gik fra den ene side av vinduskarmen til den andre, og hun
lænet sig atter til sin arm. „Å — ja, du skjønner hvem jeg mener.
.. . Han skilte os to, han. Jeg tænkte det skulde række bort
til brylluppet; men det har rukket længer.“ Han hørte henne
dra pusten, han så henne atter ændre stilling, men han så ikke
hennes åsyn. Selv strævde han, der han sat, så han måtte tørke
sig med trøjeærmet. Efter en lang kamp tok han atter i: „Idag
er en søn av ham, vellært og vakker, tat in til os, og ham har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
