Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Niende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452 EN GLAD GUT
dager i forvejen, alt var rent og skurt, kammerset var gjort i stand
for lang tid siden, ovn var sat in, og der skulde Øjvind bo. Idag
bar moren friskt løv derin, la rent linnet til rette, reiet sengen op,
og så ut alt imellem, om nogen båt skulde ro over vandet. Inne
var stor opdækning og altid noget som manglet, eller fluer at jage
væk, og i kammerset var støv, bestandig støv. Ænnu kom ingen
båt; hun hvilte sig på vinduskarmen og så utover; da hørte hun
skridt tæt ved sig oppi vejen og vændte hodet; det var
skolemesteren som langsomt kom nedover, støttende sig til en stok,
ti hoften var dårlig. De kloke øjne gik rolig i hodet; han stanste
og hvilte, nikket til henne: „Ænnu ikke kommet?“ — „Nej, jeg
vænter dem hvært øjeblik.“ — „God højtørke idag.“ — „Men hett
at gå for gammelt folk.“ — Skolemesteren så smilende på henne:
„Har ungt folk været ute idag?“ — „Har så, men er gåt igjæn.“
— ,Ja visst, ja; skal vel træffes i kvæll ensteds.“ — „Skal vel så,
ja; Tore siger de skal ikke møtes i hans hus, før de har de
gamles samtykke.“ — „Rigtig, rigtig.“ — Om en stund ropte moren:
„Der tror jeg næsten de kommer.“ — Skolemesteren så længe
bortover. „Jo, det er dem;“ hun gik fra vinduet, og han gik in.
Da han hadde hvilt litt og drukket, drog de ned til sjøen, mens
båten pilte fremover mot dem med stærk fart; ti både far og søn
rodde. De roende hadde kastet trøjen, det hvidnet under åren,
derfor var båten snart side om side med dem. Øjvind vændte
hodet og så op, han traf de to ved støen, hvilte årerne og ropte:
„God dag, mor, god dag, skolemester!“ — „For voksent mål han
har fåt!“ sa moren, hun tindret i ansigtet; „å nej, å nej, han er
like lys,“ la hun til. Skolemesteren tok støt mot båten, faren la
årerne in, Øjvind sprang forbi ham og op, gav først moren
hånden, så skolemesteren, han lo og lo igjæn, og ganske mot bønders
skik fortalte han straks i en rivende strøm om eksamen, rejsen,
bestyrerens attest og gode tilbud; han spurte om årsvæksten,
kjænninger, untagen én; faren holdt på og bar op av båten, men vilde
nok også høre, mente derfor det kunde stå hen, og fulgte med.
Og så bar det opover, Øjvind lo og fortalte, moren lo med, for
hun visste slet ikke hvad hun skulde sige. Skolemesteren drog
sig langsomt ved siden og så klokt på ham, faren gik ærbødig litt
længer borte. Og sådan kom de hjæm. Han var glad over alt
han så, først over at huset var malt, så over at kværnhuset var
utvidet, så over at blyvinduerne var uttat i stuen og kammerset,
hvitt glas kommet istedenfor grønt og vinduskarmen større. Da
han kom in, var alting så forunderlig småt, som han slet ikke
hadde husket det, men så muntert. Klokken kakket som en fet
høne, stolene var utskårne — næsten som de vilde snakke, hvær
kop på det dækkede bord kjænte han, gruen smilte så hvitkalket:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
