Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Tolvte kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN GLAD GUT 467
over; jeg ligger snart.“ — „Da får du se til, at du kan ligge godt,
Ole,“ — han lukker boken og sitter og ser på bindet.
„Det er en god bok, den du der har imellem hænderne.“ — „Den
er ikke ille; — er du ofte kommet forbi permen, Ole? — „Nu på
det siste, ék —“
Skolemesteren lægger boken bort og gjæmmer brillerne. „Du
har det nok ikke som du vil, nu, Ole?“ — „Det har jeg ikke hat
så langt tilbake som jeg kan minnes.“ — „Ja, det var også længe
slik med mig. Jeg levde usams med en god ven og vilde, at han
skulde komme til mig, og så længe var jeg ulykkelig. Da fant
jeg på at gå til ham, og siden har det været bra.“ — Ole ser
op og tier.
Skolemesteren: „Hvorledes synes du det går med gården, Ole?“
— „Bakover som med mig selv.“ —„Hvem skal ta den, når du
går bort?“ — „Det er dette jeg ikke vet; det er også dette som
graver mig.“ —
„Med naboerne dine går det godt nu, Ole.“ — „Ja, de har den
agronomen til hjælp, de.“
Skolemesteren, mens han likegyldig vænder sig mot vinduet: ’
„Du skulde ha hjælp, du også, Ole. Stort kan du ikke gå, og
lite kjænner du av det nye stell.“ — Ole: „Der er nok ingen som
vil hjælpe mig.“ — „Har du bedt om det?“ Ole tier.
Skolemesteren: „Jeg hadde det længe slik med Vorherre, jeg.
— Du er ikke god mot mig, du, sa jeg til ham.— Har du bedt
mig om det? spurte han. Nej, jeg hadde ikke det; så bad jeg,
og siden har det rigtig gåt godt.“ — Ole tier, men nu tier også
skolemesteren.
Ændelig siger Ole: Jeg har et barnebarn; hun vet hvad som
vilde glæde mig, før jeg bares bort, men hun gjør det ikke.“
— Skolemesteren smiler: „Kanske det ikke vilde glæde henne.“
Ole tier.
Skolemesteren: „Der er mange ting som graver dig, men så
vidt jeg kan forstå, drejer de sig dog tilsist allesammen om
gården.“ — Ole siger stille: „Den har gåt gjænnem mange ætled og
er god i jorden. Alt det far efter far har slitt sammen, ligger i den;
men nu gror det ikke. Ej heller vet jeg, når de kjører mig bort,
hvem som skal kjøre in. Av ætten blir han ikke.“ — „Hun som
er datterdatter, vil opholde ætten.“ — „Men han som tar henne,
hvorledes vil han ta gården? Dette måtte jeg vite, før jeg la mig.
Det har hast, Bård, både med mig og gården.“ —
De tier begge; da siger skolemesteren: „Skal vi gå litt ut og
se på gården i det gode vejr?“ — „Ja, lad os det; jeg har arbejds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
