Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - Bjørnejægeren - Faderen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stik, før den fallt.“ Jøss, for en bjørn!“ Og Ungerne løp, så
sveden drev av dem.

Og der var de fremme! Ole Bøen rev døren op, og var først
inne; „vogt dig!“ ropte Hans efter ham. Marit og en liten jænte,
som Torvald og Hans hadde hat mellem sig, var de næste, så
Torvald som ikke gik langt frem, men blev stående for at ta alt
i øjesyn. „Se blodet,“ sa han til Hans. De andre visste ikke
om de turde gå in straks. „Ser du den?“ spurte en jænte den
gut, som stod ved siden av henne ute i døren. „Ja, den er så
stor som den store hæsten på kaptejngården,“ svarte han, og blev
ved at fortælle henne. Den var bundet med jærnlænker, sa han,
og ænda hadde den slitt over den, som var om forbenene; han
så tydelig der var liv i den, og blod gik ifra den som en foss!

Løgn var det rigtignok, men det glæmte de, da de fik se
bjørnen, riflen og Nils, som sat der med forbundne sår efter
basketaket med bamsen, og da de fik høre gamle Lars skytter fortælle
om hvorledes det var gåt til. De hørte og så med sådan forsluken
begjærlighed, at de ikke mærket der kom én bak på dem, som
også begynte at fortælle, og det på følgende måte: „Jeg skal lære
eder at gå av skolen uten lov, jeg! —“ Et rædselsskrik rejste sig
i flokken, og ut av døren, gjænnem svalen, ut på gården og
avsted — snart såes de som en flokk sorte nyster trille henad den
snehvite mark, ett efter ett, og da skolemesteren ændelig på sine
gamle ben kom efter til skolehuset, hørte han dem langvejs læse,
så det durte i væggen. Ja, det var en fæstdag, den dag da
bjørne-jægeren kom hjæm. Den gik op i sol, den gik ned i regn; men
de dager plejer jo at være de frugtbareste.

FADEREN

(1858)

Den mann hvorom her skal fortælles, var den mægtigste i sit
præstegjæll; han het Tord Øverås. Han stod en dag i præstens
kontor, høj og alvorlig; Jeg har fåt en søn,“ sa han, „og vil ha
ham over dåben.“ — „Hvad skal han hete?“ — „Finn efter far
min.“ — „Og fadderne?“ — De blev nævnt, og var da bygdens
beste mænn og kvinner av mannens slægt. „Er der ellers noget?“
spurte præsten, han så op. Bonden stod litt; „jeg vilde gjærne
ha ham døpt for sig selv,“ sa han. — „Det vil sige på en
hværdag?“ — „På lørdag førstkommende, 12 middag.“ — „Er der
ellers noget?“ spurte præsten. „Ellers er der ingen ting;“
bonden drejde huen, som vilde han gå. Da rejste præsten sig;
„ænnu dog dette,“ sa han, og gik like bort til Tord, tok hans

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Fri Jan 24 20:26:36 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/bjornson/1/0491.html

		Samlede værker / Første bind / 489 (1910-1911) Author: Bjørnstjerne Bjørnson Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|