Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - Faderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
490 SMÅSTYKKER
hånd og så ham in i øjnene; ,ygive Gud, at barnet må bli dig til
velsignelse!“
Seksten år efter den dag stod Tord i præstens stue. „Du
holder dig godt, du Tord,“ sa præsten, han så ingen forandring på
ham. Jeg har heller ingen sorger,“ svarte Tord. Hertil tidde
præsten, men en stund efter spurte han: „Hvad er dit ærend i
kvæll?“ — „I kvæll kommer jeg om sønnen min som skal
konfirmeres imorgen.“ — „Han er en flink gut.“ — Jeg vilde ikke
betale præsten, før jeg hørte hvad nummer han fik på
kirkegulvet.“ — „Han skal stå nummer én.“ — ,Jeg hører dette —og
her er 10 daler til præsten.“ — „Er der ellers noget?“ spurte
præsten, han så på Tord. — „ Ellers er der intet.“ — Tord gik.
Atter løp otte år hen, og så hørtes der støj en dag foran
præstens kontor; ti mange mann kom, og Tord først. Præsten så op
og kjænte ham: „Du kommer mannstærk i kvæll.“ — Jeg vilde
begjære lysning for sønnen min; han skal giftes med Karen
Storlien, datter av Gudmund som her står.“ — „Dette er jo bygdens
rikeste jænte.“ — „De siger så,“ svarte bonden, han strøk håret
op med den ene hånd. Præsten sat en stund og som i tanker,
han sa intet, men førte navnene op i sine bøker, og mænnene
skrev under. Tord la tre daler på bordet. ,Jeg skal blot ha
én,“ sa præsten. — „Vet det nok; men han er mit eneste barn,
— vilde gjærne gjøre det vei.“ — Præsten tok mot pengene. „Det
er tredje gang du på sønnens vegne står her nu, Tord.“ — „Men
nu er jeg også færdig med ham,“ sa Tord, la sin tegnebok
sammen, sa farvel og gik, — mænnene langsomt efter.
Fjorten dager efter den dag rodde far og søn i stille vejr over
vandet til Storlien, for at samtale om brylluppet. „Den toften ligger
ikke sikkert under mig,“ sa sønnen og rejste sig for at lægge den
til rette. I det samme glir den tilje han står på; han slår ut med
armene, gir et skrik og faller i vandet. — „Tag i åren!“ ropte
faren, han rejste sig op, og stak den ut. Men da sønnen hadde
gjort et par tak, stivner han. „Vænt litt!“ ropte faren, han rodde
til. Da vælter sønnen bakover, ser langt på faren — og synker.
Tord vilde ikke ret tro det, han holdt båten stille, og stirret på
den pletten hvor sønnen var sunket ned, som skulde han komme
op igjæn. Der steg nogen bobler op, ænnu nogen, så bare én
stor, der brast — og spejlblank lå atter sjøen.
I tre dager og tre nætter så folk faren ro rundt om den pletten
uten at ta mat eller søvn til sig; han soknet efter sin søn. Og på
den tredje dag om morgenen fant han ham, og kom bærende op
over bakkerne med ham til sin gård.
Det kunde vel være gåt et år hen siden hin dag. Da hører
præsten sent en høstkvæll nogen rusle ved døren ute i forstuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
