Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Småstykker
- En livsgåde
- En ny feriefart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han la straks sin klamme, iskolde knokkelhånd ovenpå hennes
små varme, og så lukket han øjnene. Da han intet sa, den gang
hun var færdig, våget hun ikke at dra hænderne bort, men
begynte på igjæn. Da hun gjorde dette for tredje gang, kom den
gamle kone in, så derhen og sa: „Du kan slutte nu, barnet mit,
for nu er han forløst.“
EN NY FERIEFART
(1869)
Det norske Nordland og Finmarken er så lite kjænt av
Nordmænn utenfor selve egnene og utenfor forretningerne
deroppe, at man ikke kan forlange av Danske eller Svenske, at de
skal kjænne dem. Det er imidlertid likeså meget til disse som til
Nordmænnene, at jeg henvænder denne opmuntring til at gjøre en
feriefart ditop. Men jeg må da straks tilføje, at de som ikke har råd
eller tid til at gjøre mere æn én eller et par længere rejser i sit
liv, naturligvis ikke er dem jeg vil vise derhen, men derimot de
mange som har set kulturlandene i Europa, som ikke længes til
de store byer, men nætop bort derifra, som ikke søker mere
adspredelse, men et par måneders vederkvægelse i en overordentlig
natur. Også til dem henvænder jeg mig som vil sætte i stand sit
nervenet, og som dertil heller bør vælge en styrkende sjørejse
æn det kvalme badeliv. Visstnok kan der følge litt sjøsyke med,
skjønt sjældnere om sommeren i det stille vejr; men dels er
sjøsyken en sund sygdom, dels er nætop denne rejse den minst
utsatte som kan finnes; ti farten går på nogen korte untagelser
nær (Jæderen, Stadt, Hustadviken, Folden, Vestfjorden) al vej
innenskjærs; selv i stærk storm går dampskibet ganske stille døgn
efter døgn; man lever som på sit stuegulv, kun at man nærer sig
av den stærke sjøluft, og har for øje den største natur som
Norden ejer. Englænderne har visst at finne den, nu også
Amerikanere, Franskmænn og Hollændere. På hvær lystfarende
Nordmann kommer ti à tyve fremmede. Englænderne har kjøpt eller
lejet alle de beste laksefiskerier og jagtsteder deroppe.
Den gamle tyske meler Preller, der i sin tid i Nordlandene
har søkt studier for sine historiske landskaper (jeg så just en
mytologisk scene hos ham som var lagt hen i denne natur), sa
til mig: „Den som vil se hav og luft og jord i kamp, og
menneskenes kamp med dem alle, han bør rejse ditop.“ En lystrejsende
ønsker måske ikke at se det, såsom det lettelig kunde gå ut over
ham selv, men foran disse fjællformer og med de tydninger som
jo altid naturen vil sørge for at gi, kan han ane det og av folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:26:36 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/bjornson/1/0510.html
