Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - En ny feriefart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512 SMÅSTYKKER
farvernes harmonipragt i den himmel det majestætisk skrider frem
i, gav fred, full og forklaret fred. Når en skystump glir in over
kulen, gjænnembrænnes den straks og blir mørkere rød, så der
tegner sig på solen som fjæll eller landskap. Men når en
skystump glir in i den farvefine himmel, tændes blot kanterne, de
gjøres hvit- eller rødglødende, mens det indre holder farve og
hæver derved alt omliggende. Ti himmelen står i alle
farveover-ganger fra det stærkeste blodrøde over fjællene til det hvitgrå
likegyldige i højden, men dette således at du på intet punkt kan
sætte blot en synålspiss in og sige: d e r løper dsn ene farve over
i den annen. Dersom nu dette syn stod stille, så kunde man måske
dog engang bli mæt derav. Men det skifter uavladelig; nu er solen
mere violet, nu mere gulrød, nu med et slør over av grønt, nu
atter opklaret av hvitt; men altid varm, rød bak sine vækslende
slør. Nu glir en tåkestump in, nu glødes den, nu atter ut, nu hel
blank solbrand, nu atter en liten lang skystrimmel som bæver og
brænner og glir bort. Og den omgivende himmel skifter samtidig
gjænnem alle farveoverganger, som sittret det gjænnem den, og
skyerne deri, efter som de fortynnes eller fortættes, efter som
de kommer i de blålige, hvite lag eller i de røde, violette, brænnes
stærkere i kanterne, hvidner eller mørkner i det indre. Synet er
så bestandig nyt, at jeg har set gamle folk på stedet møte dertil
med samme uavladelige opmærksomhed som vi.
Særegent blir det også derved, at den øvrige himmel og de
fjæll som ligger under den, står urørt. Der er den samme
urokkelige farvekulde i det stålblå hav, i den mørkegrønne
fjæll-fot, i de dypblå fjællsider og tagger, mens alt her gløder, stråler,
skifter, jubler i solen. Men så kan igjæn et enkelt fjæll henne i
det kolde skille sig helt ut og stå i rødme fra top til fot; det er
som holdt dette fjæll sin egen lille sol skjult bak ved sig. Det
vænder nu engang således til at det kan nåes av solen, og dets
glød hæver ænnu stærkere den klare kulde i omgivelsen.
Engang som midnatssolen var på sit skjønneste, kom månen op;
den visste formodentlig ikke hvad der var på færde; ti skidnere,
grætnere fjæs, mere fordrukkent og vantrevent, kan ingen til
opi-umsrøk forfallen Kineser fremvise. Med dette hårløse eksemplar
av drukkenboltenes klasse hadde den overhode en slående likhed.
At nogen digter nogensinne har skrevet oder til ham, nogen
ælskerinde nogensteds smægtet mot ham, var ikke let at forstå.
Vi pep ham ut, så ynkelig han drog sig hen, og dængte ham til
med latter. Han var også blet påfaldenhe liten og sammenskrumpen;
han måtte visst føle det selv; ti han holdt sig på betydelig avstand.
Den fjællkarakter som Lofoten har, optrær ikke længer nordpå
uten enkeltvis i rækker på nogen få tinder, omtrent som dem vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
