Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - En ny feriefart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN NY FERIEFART 519
den av bord og gamle båter; er der kat eller hund på gården,
føres disse bort. Folkene kan ta og løfte fuglen av redet; de fjær
den lægger omkring sig, er dens rike takk for leje og pleje. Men
ravner, kråker og måker passer på den, når den et øjeblik vralter
nedover til stranden, for at svømme og snakke med sin make,
som imidlertid ligger der på vakt. Har de funnet redet ved at
følge efter, når den går op igjæn, så står de på lur, til den næste
gang stiger av; de vil nemlig drikke æggene i sig. Men efuglen
er slu; den blir liggende så længe at hine i sit utålmod biter og
hakker i den, så skriker den, det hører steggen, og kommer
humpende opover; nu blir der kamp. Får han bare tak i en av
røverne, så drar han ham under skrækkelige skrik, for hvilke
de andre flygter, baklængs og skridt for skridt ned til sjøen;
han er tungvint, men han er kraftig, og nu dukker han
kjælt-ringen under, til livet går av ham. Når efuglen har fåt sine
unger utklækket, har hun stort stræv med at få dem til stranden,
hele vejen forfulgt av rovfuglene og i nød hjulpet av sin stærke
ven; men har hun først fåt dem i vandet, svømmer han til havs
både fra henne og Ungerne, og med tusen kammerater ligger han
da på eventyr ute ved de ytterste skjær. Hun kjæmper videre
for hans og hennes. Mister hun Ungerne i disse stille, lumske
vand, som hun desværre ænnu ikke tør forlate, så svømmer hun
ut efter den troløse og deler havflokkens eventyr med ham.
Mens du nu hører om efuglen eller om hin dumme fugl der
fanges med hund (læs Petter Dass’ Nordlands Trompet, pag. 124,
4de utg.), eller om tyvjo, som kun lever av det rov som andre
fugler fanger, og som han nøder dem til at slippe, — har
dampbåten skræmt op et fuglevær av måker og tærner, og vi er som
i en snesky. De tindrende sneballer med vinger på, som i milloner1
krysser hinannen, buende, dalende, skrikende, i det travleste skrål,
i det tætteste maskenæt av mylder, er i sanhed et så muntert
billede som Guds sol nogensinne har skinnet på. Dobbelt
velgjørende kommer det i en så stor, men tung natur, hvor hist og
her en træløs flate bærer nøkne hus og i mile intet annet spor
av liv.
Inne i de buede fjorddaler hvor Golfstrømmens velsignelse ikke
ånder ut i det tomme rum, hvor solen drikkes av fjællsider som
kovner og ånder ut igjæn over alt det som bygger i deres ly —
der vokser trær, der grønnes enger, der drives planter til vejrs i
uavladelig sol ved nat og dag, så de i tre måneder kommer længer
æn annensteds i fem, og der ser man en vegetation som i Norges
frugtbareste dalfører. Kun det som sydpå kræver seks måneders
1 At ta dokstavelig! En tysk videnskapsmann har ved at tælle enkelte kvadrater i flokkene fåt ut
intil seks millioner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
