Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jærnbanen og kirkegården - Første kapitel - Annet kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

utenfor. Knut stod i døren og så sin lille forsamling i bøn. Hun
rejste sig op, alle ungerne ropte „far!“ — men han satte sig straks
ned og sa stille: „Å, lad ham sige den en gang til.“ Moren gik
bort til sengen igjæn, forat han ikke skulde se hennes ansigt så
længe; ti det vilde ha været som at blande sig in i hans sorg,
før han selv følte trang til at sige den. Den lille foldet hænderne
over brystet, alle de andre med, og han fremsa:

Jeg er ænnu bare liden,
men jeg vokser nok med tiden
og blir både dygtig og stor
og til glæde for både far og mor,
når bare du, kjære, kjære Gud!
hjælper mig at holde dine bud.
Og nu skal vi alle huske Herren at love,
og så skal vi se til at sove!

Hvilken fred der fallt! Der var ikke et minut, før alle barnene
sov i den som i Guds favn, men moren gik tyst og satte maten
frem for faren, som dog ikke kunde spise. Men da han hadde
lagt sig, sa han: „Nu vil jeg herefter være hjæmme.“ Og hun
bævet av glæde, der hun lå, uten at turde røbe sig, og hun
takket Gud for alt som var skedd; ti hvad det æn var, så var
det nu blet til det gode!

ANNET KAPITEL

Innen et år var Lars ordfører i formannskapet, formann i
sparebanken, første forlikelseskommissær, kort alt som det var muligt
at vælge ham til. I amtsformannskapet tidde han første året, men
gjorde det annet, da han talte, samme opsigt som i formannskapet.
Ti også her trådte han op i kamp med den som til da hadde
været den rådende, sejret over hele linjen, og var siden selv den
rådende. Derifra bar det in i stortinget, hvor hans ry var gåt
forut, og hvor det derfor ikke fejlte på utæskning. Men der
forblev han, skjønt stø og vægtig, altid tilbakeholdende. Han vilde
ikke ha magt længer æn han var kjænt mann, og ikke forspilde
sin hærførerstilling hjæmme ved et muligt nederlag ute.

Ti han hadde det godt hjæmme. Når han stod ved kirkemuren
om søndagen, og almuen seg forbi, hilsende og skottende, og den
ene stanste efter den annen, for at få tale et par ord med ham,
så kunde man sige at han styrte, der han stod, hele gjællet med
et halmstrå; ti dette hang naturligvis i munnviken.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Fri Jan 24 20:26:36 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/bjornson/1/0529.html

		Samlede værker / Første bind / 527 (1910-1911) Author: Bjørnstjerne Bjørnson Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|