Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jærnbanen og kirkegården - Annet kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
formannskapet var skillingssyken kommet utover; ti formannskapet
selv var bygdens første spekulant. Alle, til den tyveårige løskar,
vilde nu ved en handel få daleren til at bli ti; en overordentlig
gjærrighed i begynnelsen, for at komme til at samle, avløstes av
en overordentlig flothed til slut. Og da alles sinn kun var rettet
på penger, var der samtidig utviklet en mistænksomhed, en
ufordragelighed, et rethaveri, som gik op i processer og had. Også
her anførte formannskapet, sa man; ti noget av det første Lars som
ordfører hadde gjort, var at anlægge proces mot den gamle,
ærværdige præst angående tvilsomme rettigheder. Præsten hadde
tapt, men hadde også straks tat avsked. Somme hadde den gang
rost dette, andre hadde dadlet det; til et slemt eksempel var det
blet. Nu kom følgerne av hans styresætt igjæn i form av tap for
hvær enkelt storkar i bygden, og da slog stemningen hvasst om!
Motstanden fik også straks en ordfører; ti Knut Åkre var
kommet in i formannskapet — der inført av Lars selv!
Kampen begynte straks. Alle hine unge som Knut Åkre i sin
tid hadde git undervisning, var nu voksne mænn og bygdens mest
oplyste, inne i alle forretninger og offentlige forhold; — det var
med dem han skulde kjæmpe, og de bar ondt til Lars fra deres
ungdom. Når han om kvællen efter en av disse stormende
forhandlinger stod på trappen foran sit hus og så ut over bygden,
gik der som en fjærn, truende torden op til ham fra de store
gårder som nu lå i uvejret. Han visste, at den dag de røk
overænde, væltet sparebanken og han selv, og hele hans lange
gjærning vilde samle sig i en forbannelse over ham!
I disse fortvilelsens kampdager kom en jærnbanekommissjon,
som skulde utstikke linje for en ny jærnbane, en aften til
Høgstad, den første gård ved inkjørselen til bygden. Ved at tale med
dem om kvællen hørte Lars, at der var spørsmål om at få linjen
lagt enten her eller gjænnem en dal, likeløpende med denne.
Med lynets glimt fór det gjænnem hans ånd, at kunde han få
linjen herigjænnem, steg alle ejendommer, og han selv vilde ikke
alene være frælst, men hans anseelse plantet ned i den sildigste
slægt! Han kunde ikke sove den nat, det lyste og glimtet for
hans øjne, det var undertiden som hørte han jærnbanen gå! Den
næste dag var han selv med kommissjonens medlemmer for at
undersøke egnen; hans hæst førte dem, og til hans gård vændte
de tilbake. Dagen derefter tok de in i sidedalen, han var ænnu
med, og han førte dem atter tilbake. Hele Høgstad var oplyst,
da de kom hjæm; bygdens beste mænn var inbutt for at delta i
et dundrende lag for kommissjonen; det varte til næste morgen.
Men intet nyttet; ti jo nærmere man kom det ændelige utfall,
desto klarere viste det sig at jærnbanen ikke uten stor bekostning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
