Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jærnbanen og kirkegården - Annet kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunde gå her. Inkjørselen var trang, nemlig gjænnem en
fjællkløft, og i det samme man svingte in i bygden, svingte også den
svære elv således til, at enten måtte jærnbanen gjøre det samme
tværsving langs fjællet, som vejen nu gjorde, og derved komme
meget for højt og gå to ganger over elven, — eller også måtte den
gå like frem, og da over den gamle, nu nedlagte kirkegård! Men
det var ikke længe siden at kirken var flyttet, og de siste lik
nedlagt på kirkegården.
Stod det bare på den stump gamle kirkegård, tænkte Lars, om
den store velsignelse skulde gå in i bygden eller ej, da måtte han
sætte sit navn og sin arbejdskraft på at få denne hindring av
vejen! Han foretok straks en rejse til præst og provst, videre til
stiftsdirektionen og departementet; han talte og forhandlet, han
hadde skaffet sig alle mulige oplysninger om de uhyre fordele på
den ene side, om bygdens stemning på den annen, og opnådde
virkelig at få alle parter med. Der blev lovet ham, at ved
omflytning av en del lik ned til den nye kirkegård måtte hindringen
ansees fjærnet, og kongelig bestemmelse opnåes for at kirkegården
kunde tages til jærnbanelinje. Der sagdes ham, at han blot
behøvde at sætte saken i gang i formannskapet.
Bygden var kommet i samme bevægelse som han selv; ti den
spekulationens ånd som i mange år hadde været bygdens eneste,
blev som ellevvill av jubel. Der taltes ikke om, der tænktes ikke
på annet æn Lars’s rejse og dens mulige utfall. Da han kom
igjæn med de ypperligste utsagn, gjorde man stor stas for ham;
der blev sunget viser til hans pris; ja om i de dager de største
gårder hadde ramlet overænde, den ene efter den annen, så hadde
intet menneske lagt mærke dertil; spekulationsfeberen var avløst
av jærnbanefeberen!
Formannskapet forsamlet sig; underdanigst andragende blev
forelagt om, at den gamle kirkegård måtte utlægges til jærnbanelinje.
Det blev enstemmig vedtat, ja det var på tale at votere Lars en
taksigelse og en kaffekanne i form av et lokomotiv. Men man
mente at det var best at vænte, til det hele var fullbragt. Saken
kom tilbake fra stiftsdirektionen, som vilde ha en fortegnelse over
hvært lik som måtte flyttes. Præsten gav på foranledning en
sådan liste, men istedenfor at sende den direkte, hadde han sine
grunner for at sende den gjænnem formannskapet. Et av
medlemmerne bragte den med til deres næste møte. Her åpnet Lars
som ordfører omslaget og læste listen op.
Nu hændte det sig, at det første lik som skulde flyttes, var
Lars’s egen farfar! Det gøs litt i forsamlingen; Lars selv studset,
men læste dog videre. Nu hændte det sig at det annet lik var
Knut Åkres farfar; ti disse to var døde straks efter hværandre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
