Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jærnbanen og kirkegården - Annet kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
levende Guds børn som har begravet vore døde i troen på ham:
det er ham som skal vække dem, og ikke vi.“ — „Å, du prater!
Må vi så ikke grave dem op igjæn allikevel, når turen engang
kommer til dem? Hvad ondt er der i, at det sker nogen år før?“
— „Det skal jeg sige dig! Det som er født av dem, ånder ænnu,
det som de har bygd, står ænnu, det som de har ælsket, lært
og lidt for, det lever om os og i os, og skulde vi så ikke la dem
selv hvile med fred?“ — „Jeg kan høre du nu tænker på din
farfar,“ svarte Lars, „ti du blir så varm. Men da må jeg sige, at
det var på tide bygden engang fik fred for ham. Ti han tok stor
nok plass, mens han levde; det var derfor ikke værdt han lå i
vejen nu, da han er død. Skulde hans lik hindre en velsignelse
for bygden som vilde række ned i hundre led, så må man
rigtignok sige, at av alle dem som her er født, har han været til
største skade.“
Knut Åkre kastet det lurvede hår op, hans øjne funket, hele
karen så ut som en spænt stålfjær. — „Hvordan det er med den
velsignelse du taler om, har jeg allerede vist. Den er av samme
art som al annen du har forsynt bygden med, nemlig av en
tvilsom art. Ti vel har du skaffet os en ny kirke, men også en ny
ånd til at fylle den med — og det er ikke kjærlighedens. Vel
har du skaffet os nye vejer — men også nye vejer til
fordærvelse, som nu tydelig kan sees i manges ulykke. Vel har du
minket vore avgifter til det offentlige, men så har du forøket dem
vi har til os selv; processer, væksler og fallitter er ingen frugtbar
gave til en bygd. Og du tør skjæmme den mann i hans grav
som hele bygden velsigner? Du tør sige han ligger i vejen for
os ... ja, for dig ligger han nok i vejen, det sees nu; ti over
den grav skal du falle! Den ånd som har hersket over dig, og
til idag over os, er ikke født til at herske, men kun til at træle.
Kirkegården skal nok få ligge i fred ... kun får den idag én
grav til, nemlig for din anseelse i bygden som nu der skal
jordfæstes.“
Lars Høgstad rejste sig, hvit som et laken; han åpnet munnen
uten at få ord frem, og halmstrået fallt. Efter tre, fire forgjæves
forsøk på at finne det igjæn og på at tale, brøt det ut som en
vulkan: „Er dette takken for alt mit slit og slæp! En slik
kvinnfolkprædikant skal kunne rå, — ja, gid så djævelen være eders
ordfører, om jeg nogensinne sætter min fot her mere! Jeg har
holdt det sammen til idag, alt eders skrap, og efter mig vil det
falle i tusen stumper, men lad det nu ramle — her er
protokollen!“ Han slængte den henad bordet. — „Tvi være over en
slik forsamling av kjærringer og unger!“ Han slog i bordet. —
„Tvi over hele bygden, at den kan se en mann bli lønnet, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
