Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjærde kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 FISKERJÆNTEN
blistret på en vals. Hun holdt tørklæet sammen med begge
hænder tæt under haken, så bare øjnene og næsen såes, men
sjømannen opdaget med lethed at hun blinket til ham, og han
hoppet straks ned hvor hun stod. „Hør, Gunnar, vil du gå en
tur?" — „Men det regner?" — „Pytt, er det noget!" og så gik de
til et lite hus længer oppe. „Kjøp med et par kaker til mig —
av dem med fløteskum." — „Altid skal du ha kaker." — „Av dem
med fløteskum!" Han kom ut igjæn med nogen; hun stak den
ene hånd frem under tørklæet, drog1 dem in til sig og gik spi-
sende videre. Da de var kommet opover byen, sa hun, idet hun
gav ham et stykke kake: „Hør, Gunnar, vi har nu altid holdt så
meget av hværandre, vi to; jeg har altid holdt mest av dig blant
alle gutter! Du tror det ikke? Men jeg forsikkrer dig, Gunnar!
Og nu er du understyrmann og kan snart få skib at føre. Nu
synes jeg du skulde forlove dig, Gunnar! — Kjære, spiser du ikke
den kaken?" — „Nej, jeg har begynt at tygge skrå." — „Nu, hvad
svarer du så?" — „Å, men det haster da ikke." — „Haster ikke?
Du skal jo rejse iovermorgen!" — „Ja, jeg kommer da vel igjæn?"
— „Men det kan rigtignok være uvisst om jeg da har tid, for du
vet ikke hvor jeg kan være da, du!" — „Det skulde altså være
med dig?" — „Ja, Gunnar, det måtte du da forstå, men du har
altid været så dum, derfor blev du bare sjømann også." — „Å, jeg
angrer ikke på det; det er ganske godt at være sjømann." — „Ja,
din mor ejer jo skib. Men hvad siger du nu? Du er så dorsk
av dig!" — „Ja, hvad skal jeg sige?" — „Hvad du skal sige?
Ha-ha-ha, kanske du ikke vil ha mig!" — „Å, Petra, det vet du
godt jeg vil. Men jeg tror ikke jeg kan være trygg på dig." —
„Jo, Gunnar, jeg skal være dig så tro, så tro!" — Han stod en
stund stille: „Få se dig i ansigtet, Petra!" — „Hvorfor det?" —
„Jeg vil se om du også mener det." — „Tror du jeg går og fjaser,
Gunnar!" hun var sint og løftet tørklæet. — „Ja, Petra, skal det
være rigtig ordentligt alvor, så giv mig en kyss på det, for det vet
en hvad er." — „Er du gal?" hun lukket tørklæet til og gik
videre. — „Vænt, Petra, vænt, du forstår ikke det. Når vi er
kjærester—" „Å, tøv med dig!" — „Ja, da vet jeg dog hvad der
er bruk, mener jeg, for hvad det angår at ha værdenserfaring, da
er jeg din overmann mange ganger. Husk alt det jeg har set —"
— „Å, du har set som en tull, har du, og snakker som du har
set." — „Hvad mener du med at være kjærester, du da, Petra?
Jeg må rigtig spørge om det. At rænne alle haugene op efter
hværandre er da ikke likt til noget." — „Nej, det er forresten
sant," lo hun og stanste. „Men hør nu, Gunnar! Mens vi står
her og puster — huf! — skal jeg sige dig hvordan kjærestefolk
bærer sig ad. Så længe du er i byen, skal du vænte utenfor sy-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
