Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjærde kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 FISKERJÆNTEN
Om kvællen væntet hun bak haven ænnu længer på Yngve
Vold, æn hun den foregående kvæll hadde væntet på Gunnar;
hun vilde gi ham kjæden tilbake. Men likesom det skib Gunnar
for med, uvæntet hadde lettet forrige dag, fordi det i næste by
hadde fåt ypperlig fragt, således måtte Yngve Vold som ejde
skibet, idag avsted i samme ærend; han tok flere forretninger
med, hvorfor han blev borte i tre uker.
I disse tre uker var kjæden efterhånden flyttet fra lommen til
kommodeskuffen, og derfra atter in i en konvolut, og konvolutten
i et hemmeligt rum. Men hun selv var flyttet fra den ene yd-
mygende opdagelse in i den annen. For første gang blev hun
tilfulle var den avstand som skilte henne fra byens fornemme
damer; disse kunde ha båret kjæden, uten at nogen hadde spurt
hvordan eller hvorfra. Men til en sådan hadde Yngve Vold ikke
våget at by kjæden, uten han hadde budt sin hånd med det samme;
det var blot med Fiskerjænten han våget det. Om han hadde
villet gi henne noget, hvorfor da ikke, hvad hun hadde bruk for;
men han hadde villet håne henne så meget dypere, ved at gi henne
hvad hun slet ikke kunde bruke. Historien med „den skjønneste"
måtte være digt; ti hadde kjæden av den grunn været æslet
henne, så var han ikke kommet i skjul og aften. — Harm og skam
gnaget sig så meget dypere in, som hun hadde vænnet sig selv
av med at tro sig til nogen. Intet under derfor, at hun, første
gang hun traf ham igjæn, ham som alle disse vrede og skamfulle
tanker drejde sig om, blev så stærkt rød, at han måtte mistyde
det, og da hun følte dette, ænnu rødere.
Hurtig bøjde hun hjæm igjæn, rev kjæden til sig, og skjønt det
ænnu var dag, satte hun sig ovenfor byen, for at vænte på ham:
nu skulde han få den tilbake! Hun følte sig sikker på han vilde
komme; ti også han var blet rød ved at se henne, og han hadde været
borte den hele tid. Men snart begynte disse samme tanker at tale
til fordel for ham. Han var ikke blet rød, hvis hun hadde været
ham likegyldig; han var kommet før, hadde han været hjæmme.
Det tok på at bli noget skymt; ti på disse tre uker hadde det
mørknet stærkt. Men med mørkningen vænder ofte vore tanker.
Hun sat tæt ovenfor vejen mellem trærne; hun kunde se, men
ikke sees. Da det hadde varet en stund, og han ikke kom, vilde
motstridende følelser lue op; snart i harm, snart i angst lyttet hun;
hvær som kom, hørte hun længe før hun så, men det var aldrig
ham. Fugler som byttet sæte i halvsøvne mellem bladene, kunde
skræmme henne, så spænt som hun sat; hvær lyd fra byen, hvært
rop drog henne til sig. Et stort skib hejste anker under opsang,
det vilde varpe utover i natten for at få godt av den første mor-
genbris. Kunde hun følge med på storsjøen, hun længtes! Op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
