Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjærde kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERJÆNTEN 31
sangen blev hennes egen, de klingende tak i spillet gav løftekraft,
hvortil, hvorhen? — Da stod den lyse hat på vejen, like foran
henne, hun sprang op, og uten videre løp hun, og under løpet
husket hun at hun ikke burde ha løpet; det var fejl i fejl, derfor
blev hun stående. Da han trådte til, hvor hun stod mellem trærne,
stod hun og åndet, så han hørte hvært drag, og den samme magt
som hun den forrige gang i sin frejdighed hadde hat over ham,
øvde hun idag i sin frygt; han så meget unselig, ja forvirret ut, og
hvisket: „Vær ikke bange!"
Men hun skalv, det så han. Da vilde han gi henne tillid ved
fast at ta hennes hånd, men ved den første kjænsel av hans hånd
sprang hun op som brænt av ild .. og avsted på ny . . mens
han blev stående.
Hun løp ikke langt, hun hadde ikke mere vejr, det jog, brænte
i hennes tinninger, hennes bryst vilde springe, hun trykte hæn-
derne imot — og lyttet. Hun hørte gang i græsset, knækk i løvet,
han kom, og like imot, han så henne? .. nej, han så ikke! ..
jo, han så! .. nej, han gik forbi! Hun var ikke rædd, det var
ikke derfor; men hun var i oprør, og da hun følte sig sikker,
tapte hun også kræfterne med spænningen, hun segnet om i ut-
mattelse og tomhed.
Om længe rejste hun sig og gik langsomt nedover, stanste og
gik, som hadde hun intet mål. Da hun atter nådde vejen, sat han
der og væntet tålmodig, han rejste sig nu! Hun hadde ikke set
ham, hun gik som i tåke, der unslap henne intet ord, hun rørte
sig heller ikke, hun la kun sine hænder for øjnene og gråt. Dette
overvældet Yngve Vold i den grad, at hans ellers så travle tunge
stanste. Og så sa han med ejendommelig bestemthed: „I kvæll
taler jeg til min mor; imorgen skal alt være klaret, og om nogen
dager skal du til utlandet, for så at bli min hustru." Han væntet
svar, han væntet i alt fall hun skulde se op; men det gjorde hun
ikke. Han fortolket det på sin måte: „Du svarer ikke? Du kan
ikke! Godt! — Stol på mig, ti fra nu av er du min! — God nat!"
og han gik.
Hun stod tilbake som i en tåke, en let angst gled in i den og
vilde skille den, men atter tåke.
Så stærkt som Yngve Vold igjænnem tre uker hadde fyllt hennes
tanker, stod alle overganger rede til at ordne dette nye under in
i en ny fantasirække. Han var byens rikeste mann, av dens ældste
familie, og han vilde løfte henne til sig op over alle hensyn.
Dette var noget så uvæntet annet æn det hun i lang tids lidelse
og harm hadde tænkt, at allerede det måtte gjøre henne lyksalig!
Men hun blev det mere og mere, eftersom hun drog in under sit
syn de nye, i alle henseender overvældende forhold. Hun så sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
