Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjærde kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
alles like og alle sine uklare længsler nær! Hun så først og fremst
Yngve Volds største skib halet ut som flagskib på hennes bryl-
lupsdag, hun så det efter minutskudd og fyrværkeri ta dem om-
bord og bære dem til Spanien hvor bryllupssolen glødet.
Da hun den næste dag vågnet, kom piken op og fortalte at
klokken var halv tolv. Petra følte voldsom hunger, fik mat, mere
mat, følte hodepine og træthed og sovnet in igjæn. Da hun hen-
imot kl. tre på eftermiddagen atter vågnet, følte hun sig vel; moren
kom op og sa hun visstnok hadde sovet sig fra en sygdom; ti
det plejde hun selv at gjøre. Men nu måtte hun op for at gå på
syskole. Petra sat oprejst i sengen, lænet hodet på sin arm; hun
svarte uten at se op, at hun ikke mere skulde gå på syskole.
Moren tænkte, hun er vel likesom litt ørsk ænnu, og gik ned
efter en pakke og et brev som en skibsgut hadde bragt. Der kom
allerede gaverne! Petra som igjæn hadde lagt sig, rejste sig i en
fart og åpnet, da hun var alene, med en viss højtidelighed, først
pakken — som inneholdt et par franske sko. Noget skuffet vilde
hun sætte dem fra sig, da de kjæntes tunge i tåen. Hun stak
hånden in og drog av den ene frem en liten pakke, inviklet i fint
papir, det var et gullarmbånd, — av den annen likeledes en pakke,
omhyggelig forvaret, det var et par franske hansker, — og ut av
den højre hanske drog hun igjæn en papirtutt som gjæmte to
glatte gullringer. „Allerede!" tænkte Petra, hennes hjærte banket,
hun så in efter inskriften og læste i den ene ganske rigtig: „Petra"
samt årstal og dag — og i den annen „Gunnar". Hun blev blek,
kastet ringene og den hele pakke på gulvet, som hadde hun brænt
sig på den, og rev brevet op. Det var dateret Calais — og
hun læste:
Kjære Petra!
Efter at være kommet hertil, med god bør fra 51de breddegrad
til 54de og senere med stærk bidevind like hit, som er usædvan-
ligt selv for bedre fartøjer æn vort, som er et stolt skib for sejl.
Men nu må du vite at al vejen har jeg tænkt på dig og det som
sist forefallt mellem os to, og er harmeligt at jeg ikke fik ta skik-
kelig farvel med dig, hvorfor jeg gik ombord med harm, men
glæmte dig aldrig siden, uten stundom en gang imellem; ti en sjø-
mann har det hårdt. Men nu er vi kommet hit, og jeg har brukt
al min hyre til foræringer til dig, som du bad om, og de penger
jeg fik av mor, har jeg også, så nu har jeg intet. Men får jeg
lov, så kommer jeg likeså fort som foræringerne; ti så længe
det er hemmeligt, er det ikke visst for andre, især unge mannfolk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
