Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Femte kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ham der har stjålet henne fra mig — Yngve Vold — nu, så skal
han da også—!" hans spænning, hans harm måtte forløses, noget
måtte han slå i stykker, — og så blev det Yngve Vold.
Den ulykkelige kjøbmann blev ænnu engang aldeles uvæntet
overfallt, og det på sin egen trap. Han løp fra den gale mann in
på kontoret, men Gunnar efter. Her kastet alle kontorister sig
over urostifteren, som imidlertid sparket og slog til alle sider;
stoler, bord og pulter væltet; brev, papirer og aviser fløj om som
røk; hjælp kom ændelig fra Yngves brygger, og efter stor kamp
kastedes Gunnar ut på gaten. Men her begynte det først for alvor.
Der lå to skib ved bryggen, et uten- og et innenlandsk, og det
var nætop i middagshvilen, så matroserne tok gjærne denne moro
med. De kom øjeblikkelig i slagsmål, mannskap mot mannskap, ut-
lænding mot inlænding, flere mannskaper hæntedes, og kom løpende
i stormskridt, arbejdsfolk drev til, kjærringer og unger; tilsist var
der ingen som visste hvorom eller mot hvem man sloss. Forgjæves
bante skipperne, forgjæves befalte værdige borgere at der måtte
gå bud efter byens eneste politibetjent; han lå dengang ute på
fjorden og fisket. De løp til byfogden, som tillike var postmester;
men han hadde stængt sig inne med posten som nylig var kom-
met, og svarte ut gjænnem vinduet, han kunde ikke møte; post-
betjenten var i begravelse, de måtte vænte. Men da de ikke kunde
vænte med at slå hinannen ihjel, til posten var sorteret, ropte flere,
især ængstede koner, at Arne smed skulde hæntes. Det istemtes
av de værdige borgere, nu gik hans egen kone efter ham, „for
politien var ikke hjæmme". Han kom til jubel for alle skolegutter,
og han gjorde et par tak in i flokken, hæntet frem en rask Spanier
og slog i flæng med ham til alle de andre.
Da alt var færdigt, kom byfogden gående med en stok. Han
fant nogen gamle kjærringer og barn samtalende på valplassen.
Disse befalte han med strænghed at gå hjæm og spise middag,
hvilket han også selv gjorde.
Men dagen efter begynte han at opta forhør; det fortsattes en
tid, skjønt ingen visste ringeste besked om hvem der hadde slåss.
Kun var alle enige om at Arne smed hadde været med, da de
hadde set ham slå de andre med en Spanier. For dette forhold
måtte Arne smed betale 1 spd. i mulkt, hvorfor hans kone som
hadde ført ham op i det, fik pryl ellevte søndag efter trefoldighed,
det måtte vel hun huske. Dette var den eneste juridiske følge
slagsmålet fik.
Men det fik andre. Den lille by var ikke længer en stille by,
Fiskerjænten hadde sat den i oprør. Der kom de sælsomste rygter
i omløp — fra først av i skinsyk harm over at hun hadde kunnet
dra til sig byens beste hode og dens to rikeste gifter og ænda ha
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
