Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syvende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
SYVENDE KAPITEL.
Om kvællen og i mørke kastet fartøjet anker på Bergens havn.
I en halv rus efter sjøsyken førtes Petra i kaptejnens båt mellem
en mangfoldighed av skib, store og små, op til den sjau av færge-
mænn på bryggerne, av bønder og gategutter i de smale smug
hvorigjænnem vejen gik. De stanste foran et smukt lite hus, hvor
en gammel kone på kaptejnens bøn tok sig hjærtelig av henne.
Hun trængte mat og søvn og fik begge disse krav opfyllt. Hun
vågnet den næste dags middag, kvik og munter, til nye lyd og en
ny sprogklang, og da gardinet kom op, til en ny natur rundt om-
kring, til nye mennesker og en ny by. Hun var selv blet ny,
syntes hun, da hun stanste foran spejlet — dette ansigt var ikke
det gamle. Hun kunde vel ikke utrede sig forskjellen og forstod
ikke, at i hennes alder gjør sorg og rystelse finere og åndigere;
men ved at se sig selv i spejlet måtte hun dog huske de siste
nætter, og ved erindringen skalv hun. Derfor skyndte hun sig at
bli færdig, for at komme ned til det nye der væntet på henne.
Hun traf sin værtinde og flere damer, der først tok henne grundig
i øjesyn og så lovte at ta sig av henne; til en begynnelse vilde
de følge henne rundt i byen. Adskilligt skulde hun jo med det
samme ha kjøpt, og sprang derfor igjæn op efter sin tegnebok,
men hun skammet sig for at ta den tykke, kluntede bok ned, og
åpnet den derfor deroppe for at ta pengene ut. Hun fant ikke
100 spd., men 300! Det var altså atter Pedro Ohlsen som tvært
imot morens vidende og vilje gav henne penger. Så liten forstand
hadde hun på disses værd, at summens størrelse ikke undret henne;
derfor fallt det henne heller ikke in at tænke videre over grunnen
til så stor gavmildhed. Istedenfor en glædestrålende takkeskrivelse
med anende spørsmål fik Pedro Ohlsen et brev skikket ned fra
Gunlaug, skrevet til henne selv, hvori datteren med slet dulgt
vrede forrådte sin velgjører, og spurte hvad hun skulde gjøre med
den insmuglede gave.
Det første intryk av byen var et stærkt naturintryk. Hun kunde
ikke komme fra den følelse at fjællet stod så nær in på henne, at
hun måtte ta sig i agt. Hun følte tyngsel hvær gang hun løftet øjet,
og så atter en drift til at strække hånden ut og banke på. Undertiden
igjæn var det som ingen utgang mere gaves. Solforlatt og mørkt stod
fjællet der, skyerne hang tæt nedpå eller jog derover; vind og regn
i uophørligt skifte; fra fjællet kom det, fjællet slap det ut over byen.
Men over mængden av mennesker rundt om henne var der ingen
tyngsel. Hun blev snart glad iblant dem; ti der var i deres travl-
hed en frihed, lethed og lystighed, som hun ikke kjænte, og som
hun, efter det hun hadde oplevet, følte som smil og velkommen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
