Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syvende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 FISKERJÆNTEN
den gode kone lo av hennes mange spørsmål, og hun tidde; hun
så uavbrutt på tæppet.
Da det atter gik op, fik hun den store glæde at se en erke-
biskop. Det gik nu som før; hun fortapte sig således i synet av
ham, at hun ikke hørte et ord av hvad han sa. Men da lød
musik, å, så stille, så langt bortefra, men den kom nærmere; det
var sang av kvinner, spill av fløjter og violiner og av et instru-
ment, det var ikke guitar, og dog som mange guitarer, men bløtere,
fullere, mere svingende toner, den hele samlede harmoni skyllet
in i lange bølger — og da alt var blet vuggende farver, kom toget,
soldater med hellebarder, kordrenge med røkelsekar, munker med
lys og kongen med krone på, og ved hans side brudgommen,
klædd i hvitt, — så atter de hvite kvinner, strøende roser og
musik foran bruden som var i hvit silke og med rød krans på
håret; ved hennes side gik en høj kvinne i purpurslæp med gull-
kroner og med en liten strålende krone på håret, det måtte være
dronningen! Den hele kirke fylltes av deres sang og farver, og
alt som nu skedde, like fra brudgommen førte bruden til brude-
skammelen, hvor de knælte, mens hele følget knælte rundt om,
og til erkebispen kom i optog med sine korsbrødre, var blot nye
slyngninger i den farvede musikkjæde. —
Men som nu vielsen skulde foregå, rakte erkebispen sin stav i
vejret og forbød den; deres vielse var imot de hellige forskrifter,
de kunde aldrig i livet få hinannen, — å himmelske fader, for-
barm dig! — bruden segnet, og Petra fallt også med et skjærende
skrik; ti hun hadde rejst sig!
„Vand, kom med vand!" roptes rundt om. — „Nej," svarte den
gamle kone; „hun er ikke besvimet, det behøves ikke!" — „Det
behøves ikke," gjæntok man; „stille!" — „Stille!" roptes nede fra
parket; „stille på balkonen!" — „Stille!" svartes på balkonen. —
„De må ikke ta Dem det så nær; det er bare digt og tøv alt-
sammen," hvisket den gamle kone; „men madam Naso spiller
udmærket.
„Stille!" ropte nu også Petra, hun var allerede dypt inne i hand-
lingen; ti den djævelske munk var kommet til med et sværd, de
to ælskende måtte ta et klæde, og han skar det i sønder mellem
dem, som kirken skar, som smærten skar, som sværdet over
paradisets port skar hin første dag. Gråtende kvinner tok brudens
røde krans, og gav henne en hvit; med den var hun fæstet til
klostret for livstid. Han, hvem hun tilhørte over tid og evighed,
han skulde vite henne i live, men ikke få henne, vite henne der-
inne, men aldrig se henne; hvor sønderrivende de sa hinannen
farvel, der var ingen større nød på jorden æn deres! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
