Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ottende kapitel - Niende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
knær og tok datterens hånd og la den i morens, som vilde han
sige: her, behold henne — hos dig skal hun evig bli! Da smilte
hun som aldrig før, — og i det smil gik hun in.
Efter dette var provsten længe ikke at få i tale; en annen blev
sat til at styre hans kall, han selv gik fra rum til rum, fra sted
til sted, som søkte han noget. Han gik stille; når han talte, var
det dæmpet, — og kun ved at gå in på hele denne tyste måte
kunde datteren litt efter litt komme i samfund med ham. Nu hjalp
hun ham at søke; hvært ord av moren blev tat frem igjæn; hvad
hun hadde villet, blev den rettesnor hvorefter de gik videre. Dat-
terens samliv med henne, det som han hadde været utenfor, blev
nu først levd; — fra første stund barnet kunde huske, blev alt
gjænnemgåt på ny, hennes salmer blev sunget, hennes bønner
bedt, de prækener hun hadde holdt sig mest til, blev én for én
læst, og hennes utlægning og yttringer med tro ihukommet. Så-
ledes sat i virksomhed, vilde han snart videre dit ned hvor han
hadde funnet henne, for på samme måte der at gå efter. De rejste,
og han kom sig ved helt og holdent at opta hennes liv i sig. Selv
en ny begynner, fik han sans for alle begynnelser omkring sig,
de store nationale, de mindre politiske, — og disse gav ham til-
bake av sit eget unge liv. Hans kræfter strømmet in igjæn, hans
længsler med dem, — nu vilde han forkynne ordet, så det for-
beredte for livet og ikke alene for døden!
Forinnen han atter i sin fjællbygd stængte sig in med denne
sin kjære gjærning, følte han drift til at ta et større syn av det
som var utenfor. De rejste derfor videre ut og sat nu i store
minner.
Mellem disse mennesker levde Petra.
NIENDE KAPITEL
På det tredje år, en fredag nogen dager før jul, sat de to piker
sammen i aftenskumringen; provsten var just kommet in med sin
pipe. Dagen var tilbragt som de fleste i disse to år, nemlig begynt
med en spasertur og efter frokosten en times tid spill og sang,
dernæst sprog eller annen undervisning, så litt syslen med i hus-
holdningen. Om eftermiddagen hvær for sig på sit værelse, Signe
nætop idag i færd med at skrive til Ødegård, efter hvem Petra aldrig
spurte, likesom hun aldrig vilde høre tale om fortiden. Henimot
mørkningen en kjælkefart, og nu in for at samtale eller synge
eller senere læse højt. Det var hertil provsten altid kom in. Han
læste udmærket, og hans datter ikke mindre; Petra lærte sig beg-
ges måte, men især begges sprog. Signes uttale og tonefall hadde
en sådan vellyd for hennes øre, at det gav gjænlyd, når hun gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
