Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Niende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han talte heller ikke et ord til henne, men gav henne boken.
Hun så straks det var Petras; en minnelse om mistanke og smærte
fra igåraftes fløj imot henne; hun turde ikke se i den; hennes
hjærte slog så stærkt at hun måtte sætte sig. Men det samme
ord som provsten først var blet var, slog også henne; hun måtte
se videre og læste det så. Hennes første følelse derunder var
skamfullhed — ikke over Petra, men over at faren også hadde
set det.
Men snart følte hun den dype ydmygelse som det gir at kjænne
sig skuffet av den man ælsker. Et øjeblik synes den der har
kunnet det, større, opfinsommere, klokere æn vi, ja han glir in i
det hemmelighedsfulle. Men snart samler sjælen sig i harm; ær-
ligheden får magt av kræfter der ikke er hemmelige, skjønt de er
usynlige; man kjænner styrke til i ett slag at knuse hundre pus-
lende påfund; man foragter hvad man før følte sig ydmyget av.
Inne i dagligstuen hadde Petra sat sig til klaveret, og nu hørte
de henne synge:
Dagen er oppe, glæden tændt,
mismotets skyborg stormet og brænt,
over de glødende fjælle
lyskongens hærskarer tjælde.
,,Oppe, oppe!" fugl i lund,
,,oppe, oppe!" barnemunn,
oppe mit håb med solen.
Så jagedes klaveret op i storm, og ut av den bruste følgende sang:
Takk for dit råd,
men jeg lægger min båd
in i brænningens brus
til det fristende sus.
Om æn rejsen skal blive den siste jeg gjør,
jeg må prøve hvad ikke jeg prøvede før.
Ej blot til lyst
jeg forlater din kyst,
jeg må storsjøen nå,
jeg må havstyrten få,
jeg må kjølen se, når det krængende skjær,
jeg må friste hvor langt og hvor længe det bær!
Nej, dette blev præsten for galt, han trev i forbifarten boken
fra Signes hånd, han stormet mot døren, og denne gang holdt hun
ham ikke tilbake. Han for like hen til Petra, kastet boken på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
