Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tiende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fristelse i bønnen. — Lad os derfor se på hvad hine ting ellers
kan føre med sig. Har I lagt mærke til at glade folk arbejder
bedre æn tungsindige? Hvorfor?
Lars mærket hvor dette stilet hen, og sa derfor: ,,Det er
troen som gjør glad." — ,,Ja, når den er lys; men har du ikke
set, at troen kan gjøre så mørk at værden om os kan bli til et
tugthus?"
Den lyse kone drog så idelig suk i suk, at de mange tørklær
ok på at røre sig derved; Lars så også skarpt på henne, og hun
tidde. — Ødegård gik videre: „Bestandig det samme, enten det
er arbejde, bøn eller lek, gjør dum og mørk. Du kan grave i
jorden, til du blir dyr, be, til du blir en vane-munk, leke, til
du blir en slap lededukke. Men bland det nu! I skiftet styrkes
sinn og tanke; derved monner dit arbejde, og din tro lysner." —
,,Vi skal altså til at holde os glade nu!" sa det unge menneske,
han lo. — ,Ja, da vant du for din del samfund med andre men-
nesker; ti først i glæden ser du det gode hos andre og ælsker
det. Men kun ved at ælske andre kan du ælske Gud."
Da ingen straks vilde motsige dette, prøvde Ødegård annen
gang på at dra knyttet sammen, idet han sa: ,,De ting som fri-
gjør, så den Helligånd kan få gjærning i os —ti han har ingen
gjærning i den bundne! — de ting som hjælper os, må ha velsig-
nelse i sig — og det gjør dette." Provsten rejste sig, han hadde
atter en pipe at slå ut.
I den stillhed som nu fulgte, og som var uten suk, så man de
mange tørklær arbejde, og ændelig hørte man sagtmodig: ,,Der
står skrevet: Hvad du gjør, det gjør alt til Guds ære; — men er
værdslig sang, spill og dans til Guds ære?"
„Likefrem, nej! — men kan vi ikke spørge om det samme, når vi
spiser, sover, klær os på? Og dog må vi gjøre sådant. Meningen
kan altså ingen annen være, æn at du skal intet gjøre der er
synd." — ,,Ja, men er det ikke synd?"
For første gang blev Ødegård litt utålmodig; han lot det derfor
bli med at svare: ,,Vi ser i Bibelen, at både sang, spill og dans
blev brukt." — ,,Ja, til Guds ære." — ,,Nu vel — til Guds ære.
Men hvorfor Jøderne altid og i alt nævnte Gud, var fordi de
som barn ænnu ikke hadde indelt tingene. For barnene er alle
fremmede mænn ,,mannen", — til barnets spørsmål: „hvorfra
kommer det, hvorfra det?" svarer vi altid det samme: „fra Gud";
men som voksne til voksne nævner vi det mellemstående tillike,
vi nævner ikke blot giveren, Gud. Således kan f. eks. en skjøn
sang handle om Gud eller føre til Gud, fordi om Guds navn
ikke er nævnt; ti meget fører dit, fordi det ikke fører likefrem.
Vor dans, når den i sanhed er den sundes, uskyldiges glæde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
