Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tiende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERJÆNTEN 89
priser — om ikke likefrem, så allikevel — ham, som gav sund-
heden og ælsker barnet i vort hjærte."
,,Hør dette, hør dette!" sa provsten; han visste med sig selv
at han længe hadde misforståt disse ting og mistydet dem for andre,
Men Lars hadde længe sittet og tænkt. Nu var han færdig.
Kornet hadde sænket sig fra den høje panne til det korte, knar-
vorne underansigt; der var det blet knust og malt, og fallt nu ut:
,,Er også al slags eventyr, rægler og risper, al slags digt og på-
fund som de nutildags fyller bøkerne med, er det også tillatt?
Står der ikke skrevet: Hvært ord som utgår av din munn, skal
være sanhed?"
,,Du skal ret ha takk, fordi du kom med dette. — Ser du, det
er med tanken som med det hus du bor i. Var det så knapt, at
du næppe fik hodet in og benene strakt, så måtte du nok til at
vide det ut. Og digtet løfter på tanken og vider den ut! Skulde
det mål av tanker som var over det aller nødtørftigste, være
løgn, så blev nok også snart de aller nødtørftigste tanker til løgn,
de med. De vilde således klæmme dig sammen i dit jordhus, at
du aldrig nådde evigheden, og dog var det nætop dit du skulde,
og det var dem der i troen skulde bære dig dithen." — ,,Men
digt er jo noget som ikke har været til, og så er det jo løgn?"
sa Randi betænksomt. — ,,Nej, det har ofte større sanhed for os
æn det som vi ser," svarte Ødegård. Her så de alle tvilende på
ham, og den unge mann henkastet: Jeg har aldrig før visst, at
eventyrerne om Askeladden hadde større sanhed æn det jeg ser
for mine øjne!" — De lo så småt alle sammen. — ,,Så sig mig da,
om du altid skjønner sammenhængen i det du ser for dine øjne?"
— ,,Jeg er vel ikke lærd nok?" — ,,Å, den lærde skjønner den
visst ænnu mindre! Jeg mener nemlig sådanne ting i det daglige
liv der gir sorg og svie, og som vi grunner os sort over, som
det heter. Hænder der os ikke slikt?" — Han svarte ikke, men
inne fra de mange tørklær lød i alvorlighed: ,,Jo, meget ofte." —
,,Men om du nu hørte en digtet historie, der lignet din egen på
en sådan måte, at idet du hørte den, så forstod du din egen?
Vilde du ikke sige om den historie som oplot din egen for dig,
som gav dig den trøst og opmanning der ligger i forståelsen —
at den historie for dig hadde større sanhed æn din egen?" Den
lyse kone sa: ,,Jeg har engang læst en historie som hjalp mig i
en stor sorg så vidt, at det som længe var mig så tungt, næsten
blev til glæde." Det kræmtet ut fra tørklærne; — ,,ja, det er dog
sant," la hun frygtsomt til.
Men den unge mann vilde ikke være med på dette: ,,Kan
eventyrene om Askeladden være noget menneske til trøst?" —
,,Nu — hvært til sit bruk. Det morsomme har stor magt, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
