Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
-
Brudeslåtten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lede dens ære videre. Han var vakker som hele ætten; men hans
hode var ikke mere æn til hværdagsbruk, som ofte sees med
barn efter stærkt optagne forældre. Faren la tidlig mærke til det
og vilde ved en udmærket opdragelse bøte herpå. Barnene fik av
den grunn huslærer, og gutten kom som voksen ut til en av de
landbruksskoler som nu nætop begynte at komme bedre i gang,
og senere til byen. Han kom hjæm igjæn som en stille, litt
forlæst gut, med mindre byvaner æn man skulde ha trodd og faren
ønsket. Endrid var nemlig overhode ikke lærenæm.
På denne gut blev der spekuleret både av kaptejnen og præsten,
som hvær hadde utrolig mange døttre, — og hvis dette var
årsaken til den stigende opmærksomhed som de viste Knut, så
bedrog de sig overmåde slemt; for Knut ringeagtet i den grad et
gifte med en fattig kaptejns- eller provstedatter uten fordannelse
til at styre på en stor gård, at han ikke engang fant det umaken
værd at advare sønnen. Han hadde det heller ikke behov; gutten
inså likeså godt som han, at ætten måtte op igjæn i annet æn
velstand, og at den nu trængte blod av de med den i alder og
anseelse jævnbyrdige ætter. Men nu vilde ulykken, at gutten var
litt kejtet, når han for i slike ærender, så folk fik mistanke. Det
kunde vel ænda ha gåt; men kan kom i ord for at fare efter
gode gifter, og der ordet går, skyr bonden. Endrid selv mærket
det snart; ti var han ikke særdeles gløgg, så var han til gjængjæll
meget fintfølende. Han skjønte, at det ingenlunde forbedret hans
stilling at han kom byklædd og fantelært, som det het. Og da
der var noget bra på bunden av denne gut, gjorde krænkelsen,
at han litt efter litt la både byklædningen og bysproget til side og
tok fat på sin fars umådelige gård som arbejdskar. Faren skjønte
alt — ja, før gutten skjønte det selv — og han bad moren late som
ingenting. De talte derfor ikke til gutten om giftermål, ingen la
anderledes mærke til den forvandling som foregik med ham, æn
at faren bestandig kjærligere tok ham med op i sine planer med
gårdsbruket og det øvrige stell, og efterhånden overlot styret av
det første helt og holdent til sønnen. Han angret det ikke.
Således gik gutten, til han var 31 år, øket sin fars formue og
sin egen erfaring og sikkerhed. I al denne tid hadde han ikke
gjort, nej, ikke den minste tilnærmelse til at bejle til nogen jænte
i eller utenfor bygden, og nu begynte forældrene at bli alvorlig
bange for, at han ganske hadde slåt det av sinne. Men det
hadde han ikke.
På nabogården levde i gode kår en familie av bygdens beste
æt, flere ganger ingiftet også i den gamle æt på Tingvold. Der
vokste op en jænte som Endrid hadde været god imot, fra hun
var et lite barn; væntelig hadde han i al stillhed utset sig henne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
