Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
-
Brudeslåtten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ti kun et halvt år efter hennes konfirmation fridde han. Hun var
da 17 år, og han 31. Randi, så het hun, var ikke straks på det
rene med hvad hun skulde svare til dette; hun gik til forældrene
med det, men disse overlot det ganske til henne selv. De mente
han var en bra mann, og at han, hvad formue angik, var det
beste gifte hun kunde få. Aldersforskjellen var stor, og om hun,
ung som hun var, hadde mot på den store gård og de mange for
henne så ganske uvante forhold, måtte hun selv avgjøre. Hun
skjønte nok, at forældrene heller vilde hun skulde sige ja æn
nej; men hun var virkelig rædd. Så gik hun over til hans mor,
som hun altid hadde syntes godt om. Hun tænkte at moren hadde
visst om det, men så til sin forundring, at hun intet visste. Moren
blev så glad at hun av al magt styrte henne til at sige ja. Jeg
skal hjælpe dig,“ sa hun. „Far vil intet livøre ta; han har sit, og
han vil ikke at barnene skal ønske livet av ham. Her blir straks
delt med alle, og det lille som vi herefter skal leve av, får så
deles, når vi er borte. Derav kan du se, her er intet bryderi at
påta sig like over for os.“ Ja, Randi visste jo at Astrid og Knut
var snille. „Og gutten,“ fortsatte Astrid, „er god og skjønsom.“
Ja, det hadde Randi selv erfaret, hun var ikke rædd for at komme
ut av det med ham, — når hun bare selv måtte strække til!
Et par dager efter var det avgjort, og var Endrid glad, så var
hans forældre også; for dette var en agtet familie, og jænten var
jo så vakker og vitug, at bygden i det stykke kanske ikke hadde
bedre gifte. Brylluppet som de gamle på begge sider samtalte
om, blev bestemt til at holdes like før høsten, for her var intet
at vænte efter.
Bygden tok imidlertid ikke denne tidende op således som
vedkommende parter. Man fant at den unge, vakkre jænte hadde
„solgt sig“. Hun var så ung, at hun vel næppe visste hvad gifte
var, og den slu Knut hadde skyndt på sønnen, før jænten ænnu
var færdig for friere. Litt av dette fik den unge jænte høre, men
Endrid var kjærlig, og var det på en så stille, næsten ydmyg
måte, at hun ikke vilde bryte, men var dog litt kjølig. Begges
forældre hadde vel også hørt et og annet, men lot som alt var vel.
Brylluppet skulde holdes i stor stil, kanske just for at trosse
snakket, og dette var av samme grunn heller ikke Randi ukjært.
Knuts omgangsvenner, præsten, kaptejnen, lensmannen, med hele
deres store familie, var også inbudt og skulde gjøre følge til kirken.
Av den grunn ønsket Knut ingen spillemann — det var for gammeldags
og bondsk; men Astrid holdt på at slægtens slått måtte føre
dem til kirke og derfra tilbake til hjæmmet; de hadde, selv været
altfor lykkelige med den til ikke nu at opleve gjæntagelsen på
deres kjære barns højtidsdag. Knut befattet sig ikke meget med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
