Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
-
Brudeslåtten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dette barn. Knut toges av hennes livlige iver, begge de gamle
pakket sammen og flyttet hjæm.
Mildrid kom altså over til besteforældrene, og de to gamle
lærte forældrene at ælske henne. Men da Mildrid var fem år, fik
de nok en datter, som de kaldte Beret, og dette gjorde at
Mildrid holdt mest til hos de gamle.
Nu turde de skræmte forældre atter begynne at tro på livet!
Hertil bidrog ikke lite den ændrede stemning rundt om dem.
Efter tapet av det annet barn så folk altid at de hadde grått, men
aldrig at de gråt; deres sorg var ganske stille.
Det vakkre, gudfrygtige liv på Tingvold hadde holdt tjenerne
fast ved stedet, og idel lovord over husbondsfolket gik ut derifra.
De fik selv følelsen herav. Både slægt og venner begynte at søke
dem, og blev ved, selv om Tingvold-folket ikke gjorde gjængjæll.
Men ved kirken hadde de ænnu ikke været siden hin bryllupsdag!
De tok nadveren hjæmme, de holdt selv sin opbyggelse.
Men da de fik den annen jænte, ønsket de selv at stå fadder, og
da våget de sig for første gang til kirke. Da søkte de sine barns
graver sammen, da gik de forbi Ole Haugens sammen, uten ord
eller bevægelse, og hele almuen viste dem ærbødighed. Men for
sig selv vedblev de at leve, og en from stillhed lå over deres gård.
Her hos farmors sang lille Mildrid en dag brudeslåtten. I stor
forskrækkelse stanste den gamle Astrid sit arbejde, og spurte hvor
i al verden hun hadde lært den. Barnet svarte at hun hadde lært
den av henne.
Gamle Knut som sat inne, kom i god latter; ti han visste jo,
at Astrid hadde for vis at nynne på den, når hun hadde
stillesittende arbejde. Men nu blev lille Mildrid bedt av begge om
aldrig at synge den, når forældrene hørte. Et barn spør jo
gjærne: „hvorfor?“ Men på sine spørsmål fik hun intet svar. Da
hørte hun at den nye gjætergut sang den, mens han en kvæll
hugde ved. Dette sa huntil farmor, som også hadde hørt det;
men denne svarte bare: „Å, han blir ikke gammel her!“ — og
dagen efter måtte han ganske rigtig gå. Der blev ingen grunn
sagt ham; men han fik betaling og avsked. Nu blev Mildrid så
spænt, at farmor måtte prøve at fortælle henne brudeslåttens
historie. Den otteårige lille fattet den godt, og hvad hun ikke
fattet den gang, gik senere op for henne. Den fik en inflydelse
på hennes barndomsliv som intet annet hadde hat eller kunde få;
den grunnla forholdet til forældrene.
Barn har utrolig tidlig skjøn på og deltagelse for den som ikke
er lykkelig. Mildrid følte at hos forældrene skulde det være
stille. Det var ikke tungt at efterkomme; ti de var så milde, talte
så uavladelig, men stille til henne om den store barneven i himlen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
