Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Far, vi må bort!“ svarte han bare: Ja, mit barn, vi må
naturligvis bort!“
Det måtte ske hemmelig, og derfor helst ænnu samme nat.
XII
Giuseppe Mansana hadde været på Borghis rum, og ikke truffet
ham, i officerskaféen, og ikke truffet ham, senere omkring blant
de fæstlige skarer, men ingensteds funnet ham. Derimot hadde
han møtt mange officerer, også civile, i følge med disse, som
forekom ham at tie, når de så ham, og at tale sagte sammen, når
han gik forbi.
Hvorledes æn det spill var som han stod i: tape det måtte han
ikke. Hans ære forbød det.
Utmattet på sjæl og legeme sat han sent på kvællen på spej-
deri foran kaféen som vændte mot Brandinis rum. Der var lys
på hos Amanda. Hun pakket de få gjænstande de skulde føre
med; ti for at gi det utseende av en liten rejse, vilde de la alt
det væsentlige stå efter.
Men Mansana tænkte: dette lys er måske et tegn. Og ganske
rigtigt. Da Amanda var træt av spænning og arbejde, gik hun ut
på balkonen for at ta nogen drag frisk luft; hun såes så tydelig
ved lyset bak sig; hun så nedover gaten. Væntet hun nogen
fra den kant? Jo, der hørtes skridt. De kom nærmere. Det var
en mann. Han fulgte huslinjen op mot Amandas balkon; nu gik
han forbi en lygt; Mansana så en officershue og et skjægløst
ansigt; han så også Amanda bøje sig dypere utover. En ung pike
der ælsker, tror jo at se den ælskede på ethvært sted, til enhvær
tid; og især den der ælsker i angst. Officeren gik langsommere,
da han fik øje på henne; under balkonen stanste han og så op.
Amanda skyndte sig in og lukket efter sig; officeren gik videre.
Var der blet avtalt et stævnemøte? Mansana la på sprang over
plassen; men officeren var allerede om hjørnet, og da Mansana
kom efter dit, var officeren ikke længer i gaten. I hvilket hus
hadde han gjæmt sig? Han kunde ikke vække hele gaten for at
søke; han måtte opgi det.
Ved denne ubetydelige tildragelse, at en ung officer som bodde
der i grannskapet, stanste under en balkon hvorpå han så en
ung dame stå enlig, ved denne ubetydelige tildragelse fullbyrdedes
Mansanas Skjæbne.
Han la sig den nat, ikke for at sove, men for i sin hjærtekval,
op igjæn og op igjæn, at ta sig selv i ed på, at den næste morgen
skulde hun være hans, eller han vilde ikke leve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
