Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 MAGNHILD
sig til det mekaniske, senere tillike fordi det i deres ensomhed
deroppe begynte at more dem, at hun kunde drive det til en
mærkelig færdighed i at synge fra bladet. Præsten kunde ligge
på sofaen (han intok helst denne stilling) og le højt, når Magnhild
løp allehånde øvelser op og ned som et ekorn i et træ. Det hadde
for Magnhild den følge at hun fik lære mere — ikke av musik,
som man måske skulde ha væntet, men av kurvflætning.
På den tid nemlig for det som en feber i folk, at færdighed i
håndarbejde måtte få utbredelse blant bønderne, og utsendinger
kom også dit til bygden. Magnhild valgtes til første elev; hun
måtte ha mest „færdighed“. — Efter kurvflætningen kom den dob-
belte spinnerokk, efter denne vævningen, især den mere kunst-
mæssige, efter denne broderisøm, o. s. v., o. s. v. Hun lærte det
altsammen meget hurtig, d. v. s. hun lærte med iver, så længe det
gallt at sætte sig in i det; den videre utvikling moret henne ikke.
Men da hun nu skulde lære andre, både voksne og barn, blev
det til en vane, at to ganger om uken måtte hun møte på almu-
skolen, hvor mange da var samlet. Det som én gang var ordnet
in som vane, tænkte hun ikke mere på. Huset hun var optat i,
gav henne dette.
Fruen gik sin reglementerte tur i kjøkken, kjælder og fjøs,
siden broderte hun; hele huset var gjænnembroderet. Man skulde
tro hun var en tyk edderkop med et lite rundt hode, som hængte
sit spinn over stoler, bord, senger, slæder, vogner. Sjælden hørte
man hennes stemme; Sjælden taltes til henne.
Præsten var meget ældre æn fruen. Hans ansigt utmærket sig
ved at det hadde så lite av næse og hake og så lite av øjne,
men ellers meget av altsammen. Han hadde i sin tid tat en
uhældig eksamen og ernæret sig ved undervisning, til han på sine
ældre dager blev gift med en av sine fordums skoleelever, en ret
formuende pike. Da gav han sig til at søke præstekall, „det eneste
hvori han nogensinne hadde vist ihærdighed“, som han selv spø-
kende plejde at sige. Efter ti års søkning fik han også (for ikke
længe siden) dette præstekall, og han kunde vanskelig gjøre sig
håb om noget annet. Han lå helst på sofaen og læste, mest ro-
maner, men også tidsskrifter og aviser.
Lærerinnen sat i den samme stol hvori Magnhild hadde set
henne den første dag, gik den samme tur hen til kirken og til-
bake igjæn hvær dag, og var på slaget ved sin gjærning. Hun var
efterhånden blet overmåde fet, hadde fremdeles den bare hals og
de åpne ærmer, hadde også fremdeles hin dæmpede, urene røst
av en strupe som ænnu aldrig nogen bevægelse hadde oprensket.
Præstedøttrene blev store og tunge, efter sin far, med små runde
hoder, efter sin mor. Magnhild og de var venner, d. v. s. de sov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
