Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNHILD 203
i samme rum, arbejdet, lekte og spiste sammen. Der færdedes
ikke tanker der i bygden. Kom de utenfra, så var det i alt fall
ikke længer æn til kontoret. Præsten meddelte sig ikke. Han
læste i det højeste for dem en ny eller gammel roman, at sige
når den var morsom.
En kvæll sat de samlet om bordet, præsten hadde git efter
for deres bønner, og læste just højt av „Pickwick-klubben“.
Da åpnedes kjøkkendøren langsomt, og in stak et stort, skallet
hode med bred stumpnæse og smilende miner. Et kort ben i
meget vide bukser sattes in, derefter et krumt og derfor ænnu
kortere. Hele figuren hældte, idet den vændte sig på dette krumme
ben for at lukke døren. Han forestilte dem derved baksiden av
samme store hode med en liten rand hår nedentil, en firskåren
rygg, en uforholdsmæssig bakdel, kun til halvten dækket av en
pjekkert. Atter gjorde han en hældende vænding imot dem, og
bød atter sit smilende ansigt med stumpnæsen. Pikebarnene lutet
stærkt over sine håndarbejder; en undertrykt knis kom op fra
den ene søm, en do. fra den andre. „Er det sadelmakeren?“
spurte præsten og rejste sig. „Ja,“ svartes der, og han hinket
frem og gav en næve, så overordentlig stor og med så brede,
runde fingerænder, at præsten uvilkårlig måtte se på den, da han
tok den. Næven bødes videre; og da turen kom til Magnhild,
brast hun ut i latter, just som hennes hånd forsvandt i hans.
Den ene lattersalve på den andre hørtes og undertryktes. Præsten
skyndte sig at sige at de læste „Pickwick-klubben“. „Å-hå!“ svarte
sadelmakeren; „ja, den er nok til at le av.“ — „Har De læst
den?“ spurte præsten. — „Ja, de år jeg var i Amerika, læste jeg
de fleste engelske forfattere; jeg har dem såmæn i mit hus alle-
sammen,“ svarte han, og gav sig til at fortælle om de billige folke-
utgaver man der kunde få tak i. Unge pikers latter er ikke så
let at få dæmpet; den holdt på at sprute op igjæn, ænnu da
sadelmakeren hadde fåt en pipe, og læsningen var blet fortsat.
Nu hadde de jo påskudd. Præsten blev om en stund træt og
vilde slutte, og sadelmakeren bød sig til at læse videre, og virke-
lig gjorde han det. Han læste på en tør, rolig måte og med en
så uvant uttale av de forekommende person- og stednavn, at
tekstens egen moro blev uimotståelig; selv præsten stemte i den
latter som nu ingen længer holdt tilbake. Jænterne gjorde sig
ikke rede for hvorfor alle måtte le; ænnu da de var kommet op
for at lægge sig, lo de, og under avklædningen gik de efter sadel-
makeren, hilste og talte efter ham, nævnte de fremmede ord med
hans (engelske) uttale; Magnhild var flinkest i efterhærmingen;
hun hadde lagt mærke til mest.
Den gang var hun femten, i sit sekstende år.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
