Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
III
Sent den sommer blev alle tre jænter konfirmeret. For dem
alle kom det som noget så givet, at det som mest beskjæftiget
dem, var hvad de skulde få for en klædning til den højtidelige
dag. Magnhild som ænnu aldrig hadde båret en klædning der
var skåret og sydd for henne, undredes om hun nu skulde få en
sådan. Nej. Småpikerne fik silkekjole, hun omsydd en gammel
sort kjole, som var blet for liten til fruen.
Den var for kort både i liv og længde; men det mærket hun
næppe. Hun fik et lite farvet silketørklæ om halsen av lærerin-
nen og en sølje; hun lånte fruens hværdagssjal; et par hansker
lånte lærerinnen henne.
Hennes indre beredelse var ikke større æn den ydre.
Dagen gled godslig av uten særegen bevægelse. Religiøse stem-
ninger var på præstegården, som vel ellers i bygden, en rolig
vanesak. Der blev grått endel i kirken, præsten gav vin og en
skål ved bordet, og der taltes litt om hvad der nu skulde bli av
Magnhild. Det siste virket såvidt at hun efter kaffen gik ut og
satte sig for sig selv. Hun stirret over mot den brede sten- og
sandstripe midt i det klædde fjæll, tilsist mot den vældige ur midt
i sletten; ti der hadde hennes hjæm ståt.
Småsøsknene stod for henne, det ene lyse ansigt ved siden av
det andre. Hennes mor kom også; det tungsindige øje hvilte over
henne; furen om munnen så hun atter. Hennes milde stemme,
vakkre salmesang fløt omkring henne. De hadde just i kirken
idag sunget en av de salmer hun plejde at synge. Faren sat atter
ved bænken med sit sølvarbejde, hvori han var en mester. En
bok eller et blad lå ved siden; han stanste med arbejdet nu og
da, skottet ned i sin læsning eller bladet om. Hans lange, fine
åsyn vændte sig imellem mot stuen og væsnerne deri. De gamle
besteforældre sat i stuen ved siden av. Bestemoren ruslet efter
en god bit til Magnhild, imens den annen gamle fortalte henne et
eventyr. Hunden lå og strakte sig ved gruen, lurvet og grå. Dens
yl var det siste av levende røst hun hadde hørt bak sig, da hun
førtes nedover. Den gruelige dag dækket atter det hele barn-
domsbillede med nat, torden og rystelse. Hun dækket sit åsyn
og brast i gråt.
Sadelmakerens viser kom vuggende; savn, uklare billeder. Av
de halvforståede viser og av hans fortællinger, hvortil hun ofte
satte gale forutsætninger, drog det i broget mængde forbi, og træt
av dagens tanker, bevægelser og længsler — tom, overgit, sovnet
hun in.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
