Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 MAGNHILD
Som du ser (og fremdeles skal se), følger der adskillig spas
med det at bli gift. Jeg har således idag opsat mit testamente og
i dette bestemt dig til min arving.
Med ærbødig hilsen til præsten og præstens ærede familie,
tegner jeg mig din underdanige spasmaker,
T. Skarlie.“
Magnhild var tydd helt op på mørkloftet med både brevet og
den store pakke. Hun hadde styrtet sig i brevet og kom op av
læsningen forvirret og rædd, rev pakken op og fant flere sætt av
alt som utgjør en kvinnes underklædning. Hun hev det til alle
sider, blussende rød, harm, skamfull. Hun satte sig ned og
storgråt.
Nu hadde hun mot til at tale! Hun sprang ned til fruen,
kastet sig om hennes hals, hvisket: „Om forladelse!“ puttet
brevet til henne og forsvandt.
Fruen forstod ikke hennes: „Om forladelse!“, men vel, at hun
gråt og var i stor bevægelse, tok brevet og læste. Det var
underligt i formen, syntes hun; men inholdet så meget klarere;
ti dette var en ældre, fornuftig manns omsorg, og al ære værd.
Det tiltalte en gammel husmor, og hun gik til præsten med det.
Han fant det samme; han begynte at tro, at med denne underlige
mann måtte hun kunne bli lykkelig. Fruen søkte Magnhild over-
alt for at sige henne, at både præsten og hun fant at dette lovte
godt. Man fortalte at Magnhild var på mørkloftet, hvorfor fruen
tok på sig (ti det var koldt) og gik dit op. Hun traf lærerinnen,
som hun tok med. De så ikke Magnhild, men Sakerne som var
kastet utover gulv, kasser og kufferter. De samlet dem sammen,
tællet dem, mønstret dem og fant dem udmærkede. De forstod at
en sådan gave kunde gjøre en ung pike forlegen; men han var jo
en ældre mann, som hadde lov til at ta tingen faderlig. Dette sa
de henne, da de ændelig fant henne. Og hun — hadde ikke
længer mot til at være fortrolig. Det kom derav at fruen, under-
støttet av lærerinnen, talte hvad de selv kallte forstandige ord til
henne. Hun måtte ikke være stolt, men huske at hun var den
fattige pike, som ingen frænder og fremtid hadde.
I dagene derpå hadde hun en lønlig kamp. Men hun var uten
fremferd. Hvor skulde hun også ha fåt den ifra? Hvor skulde
hun hen, når præstens så øjensynlig var blet træt av henne?
Noget efter kom en kasse som hadde hennes kjoler m. m.
Magnhild lot den stå; men lærerinnen, som forstod så godt denne
blyhed, drog omsorg for at få den åpnet. Hun og fruen tok ut
stykke for stykke, og ikke længe efter stod Magnhild i kjole efter
kjole foran det store spejl i stuen. Dørene var stængt, fruen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
