Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dyr, kom in bærende på en skinnkåpe, fôrstøvler, kufte, kyse,
skinnhansker, muffe. Alt lot han dale foran Magnhilds føtter,
sigende med tørt alvor: „Jeg lægger dette for dine føtter!“ Der
utbrøt en latter, som selv Magnhild måtte stemme i. Alle samlet
sig om Sakerne som lå spredt på gulvtæppet, og alle tapte sig i
ros. Det var øjensynlig heller ikke henne ubehageligt foran en
vinterrejse, hvortil hun hadde fåt løfte på at låne en hel del, at
se en slik foræring bli væltet ut.
Litt efter stod hun i sin blå kjole, og så vidt barn eller kvinne
var hun, at hun fant det morsomt. Umiddelbart derpå blev det
nye rejsetøj, stykke for stykke, tat på under alles deltagelse, der
nådde sia højde, da Magnhild blev dradd frem foran spejlet for
at kunne se sig selv. Hæsten var ført frem, og Skarlie kom nætop,
også rejseklædd, i hundskinnspels, rensdyrsko og do. lægger og
flat skinnhue. Han var næsten like bred som lang, og for at
vække latter hinket han hen til spejlet og stilte sig med tørt an-
sigt ved siden av Magnhild. Alle lo, hun selv med — men for
straks at bli aldeles taus. Denne taushed lå ænnu over avskeden.
Først da præstegården var forlatt, brast hun atter i gråt.
Hun så på den snedækte grushaug over hennes hjæm, men matt,
som var der også i henne selv dækket med grus og sne.
Vejret var koldt. Dalen blev trangere, vejen gik gjænnem tæt
skog. En enkelt stjærne såes.
Skarlie hadde slåt figurer i sneen med svøpen, pekte nu med
den på stjærnen og gav sig til at nynne, derpå synge; det var en
højskotsk vise. Den fulgte som en tungsinnt fugl fra den ene under
sneen lutende furu til den andre. Magnhild spurte om dens in-
hold, og dette passet en tur dypt i en skog. Han fortalte mere
om Skotland, dets historie, sit ophold der.
En gang på gled blev han ved, og efterhånden fortalte han så
muntre historier, at Magnhild måtte undre sig, da de steg av for
at hvile — undre sig over at hun hadde kunnet le, og over at
de næsten hadde kjørt to mil.
Han hjalp henne av slæden og in i gjæstgiverstuen, men gik
selv straks ut igjæn for at fore hæsten.
Derinne sat en fornem ung kvinne foran pejsen og varmet sig;
rundt på bænkene lå hennes rejsetøj, tildels av så fint stof og
skinn, at Magnhild blev nysgjærrig og måtte føle på det. Den
rejsedragt damen sat i, gjorde også, hvad stof og snit angik,
samme intryk som et dyr i naturhistorien fra en annen værdens-
del. Hennes ansigt hadde ungdom og en vemodig blidhed; hun
var lys, med smægtende øjne og en let krummet næse. Også
håret var opsat på en ukjænt måte. På gulvet gik en ung, tynn
mann frem og tilbake; hans rejsestøvler stod ved pejsen; selv gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
