Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 MAGNHILD
hun optoges i den grad at hun puttet pekefingeren i munnen og
glæmte at svare.
Nu skiftet hans åsyn; det blev iagttagende. Hun følte det,
vaktes, rødmet, svarte og gik. Hvad svarte hun? Var det ja
eller nej? Værten gik efter. Det var ja. Hun skulde først op
og se om der var i stand; ti hun stolte just ikke særdeles på sin
egen orden.
Der blev et svært brott, da pianoet skulde op; det tok også tid
med seng- og sofaflytningen m. m. Men det tok dog alt en gang
ænde, og der blev stillt. Den bleke mann måtte være træt. Hun
hørte snart ikke et skridt, ikke en lyd over sig.
Der er forskjel på den stillhed som er fyllt, og den som er
tom.
Heller ikke hun turde røre sig. Hun væntet, hørte. Skulde
pianoet lyde? Han var jo en tonedigter, hadde værten sagt. Hun
syntes også hun hadde læst det navn i avisen. Hvorledes var det
når en sådan spilte? Der måtte vel likesom ske undere? I alle
fall måtte noget lyde in i h e n n e s fattige liv, som siden gav klang.
Hun trængte til en åbenbarelse av myndig ånd. Hennes blik gled
over blomsterne som prydet hennes vinduer, og som solen spilte
på; med øjnene over „Karavanen i ørkenen“, som hang i glas og
ramme ved døren, og som med én gang syntes henne så livlig,
så skjønt ordnet i alle grupper og skikkelser — med øre for fugle-
snakket i gjænboens have og skjor-leken længere borte på marken,
sat hun i fryd og væntet. Tværs gjænnem fryden skar spørsmålet:
„Er Skarlie nu tilfreds med hvad du har gjort? Den nye sofa
kan skades, den nye seng likeså? ... Mannen er sykelig, ingen
kan vite ... “ Hun rejste sig, tok pen, blæk og papir frem og
skrev til Skarlie for første gang i sit liv. Mer æn en time holdt
hun på, før brevet var færdigt. Det lød:
„Jeg har lejd bort rummene over dagligstuen og soveværelset
til en syk mann som spiller piano. Prisen er overlatt til dig.
Jeg har latt bære op en av de nye sofaer (den hestehårs) samt
en av sengene på fjærer. Han vil ha det mykt. Kanske var det
ikke rigtigt.
Magnhild.“
Hun hadde strøket ut: „Nu får jeg høre musik.“ Overskriften
hadde voldt bryderi; hun valgte ingen at bruke. „Din hustru“
hadde hun skrevet i underskrift, men strøket det. — Således for-
met blev brevet avskrevet og sendt; det lettet. Hun satte sig atter
stille hen og væntet. Hun hørte han fik middagsmat; hun spiste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
