Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da spiltes schak om dagen og kort om kvællen. Fruen og
frøknerne hadde også set derned et par ganger. I selve ladestedet
var der så godt som ingen som Magnhild omgikkes.
Til Bergen hadde Skarlie og hun foretat en rejse. Hvad der
på den var hændt eller ikke hændt: — de foretok ingen annen,
hverken til Bergen eller noget annet sted.
Skarlie var mere ute æn hjæmme; han drev spekulationsforret-
ninger; håndværket var omtrent nedlagt; dog holdt han utsalg.
Magnhild selv hadde en stund efter sin ankomst, sansynligvis på
Skarlies mellemkomst, fåt opfordring av skolekommissjonen til at
sætte sig i spissen for en håndgjærningsskole. Nu hadde hun en
time eller to hvær dag på den store almindelige skole; desuten
gav hun særskilt undervisning til voksne piker. Tiden gik for-
øvrig med spaserturer og sang og litt søm; hun læste næsten ikke.
Det kjedet henne.
Rønnaug var straks efter henne kommet ned til Øren. Hun
hadde fæstet sig på nærmeste skyss-skaffersted for hurtig at tjene
penger til en amerikabillet. Hun vilde ikke længer gå her som
et utskudd, sa hun.
Maghild mottok og gjæmte Rønnaugs penger, og forfærdedes
over hvor hurtig de vokste; ti hun hadde sine egne tanker derom.
Nu var billetten kjøpt; Magnhild skulde være aldeles alene.
Det jog jo mange tanker op, at rejsen over havet til det frem-
mede og kanske til det store skulde gå så let for den ene og ikke
for den andre.
Morgenen efter den gjænnemvåkede nat gik hun sin vanlige tur
til bryggen for at se dampskibet komme; hun så det vanlige tal
handelsreisende stige i land, det vanlige tal kufferter bæres efter
dem; men hun så idag desuten en blek mann med bløtt, langt
hår og store øjne gå omkring en kasse, som han ændelig fik op
på vognen. „Forsigtig, forsigtig!"gjæntok han atter og atter. Det
måtte være et piano.
Da hun hadde været inom på skolen, så hun den samme bleke
mann og kassen bak ham stå foran døren til hennes hus. En av
hotelværterne var med. Skarlie hadde inredet rummene over
stuen og soveværelset for at motta rejsende, når hotellerne var
fulle. Denne rejsende var en sykelig en, som helst vilde bo
alene.
Magnhild hadde ikke tænkt at leje ut på længere tid og altså
overta et slags omsorg. Hun blev tvilrådig. Mannen kom nu nær-
mere. Slike øjne hadde hun aldrig set, aldrig heller et så fint og
åndigt ansigt. Rent fortryllende hvilte hans øjne på henne. Der
var likesom på én gang to uttryk i dette blik, det ene bak det
annet. Hun ejde ingen ævne til nøjere at grunne det ut; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
